En radar er et apparat, der med særlige billeder på en radarskærm, kan vise ekkoer af genstande. Ekkoet bliver ikke skabt af lyd, som hvis du råber i en tunnel. Ekkoet med radar bliver skabt af usynlige radiobølger eller mikrobølger (elektromagnetiske bølger), som vi heller ikke kan høre. 

Man benytter radar på skibe og fly. Radarbillederne kan vise land, men også ting som fx andre skibe og fly. Radarteknologi kan også måle både retning og afstand til andre genstande. På den måde kan radarbilleder hjælpe med at sætte den rigtige kurs.

Starten på opfindelsen af radar kan siges at være den tyske fysiker Heinrich Rudolf Hertz. Han var nemlig den første, der frembragte radiobølger. Det var i 1888. Han vidste dog ikke lige, hvad man skulle bruge dem det til. Han var bare dybt fascineret af naturens fænomener.

Det var først i forbindelse med udvikling af flyvemaskinen og især 2.verdenskrig at radarteknologien blev udviklet. Måleenheden - som angiver antal bølger på et sekund - blev opkaldt efter Hertz (Hz). Man måler frekvensen og angiver svaret i Hz.

Radar er en forkortelse for Radio Detection and Ranging. Bølger til radarteknologi har en bølgelængde på ca. 1 cm til ca. 300 cm. 

Radarsystemet har en sender og en modtager i en antenne. Radar virker ved at man sender radiobølger med en bestemt frekvens af sted. Når radiobølgerne rammer en genstand bliver de sendt retur, som et ekko. Og radarens antenne, der drejer rundt, er så indstillet til at opfange præcis denne reflekterede frekvens - og ikke andre.

Nedenfor kan man se radaren dreje vandret rundt (horisontalt):

Når antennen opfanger ekkoet, kan radarsystemet omsætte ekkoet til et billede på en computerskærm.  Billedet er ikke et foto som fra et almindeligt kamera. Radarbilledet kan se således ud:

På det viste radarbillede kan man se land, som de store gule flader. Det er Københavns Havn. Den gule klat - til højre på skærmen - er skibet, hvorfra radaren sender og modtager signaler.

Se radar live her: https://www.youtube.com/watch?v=y8Dxx1_gKGQ

På skærmen kan man også aflæse skibets kurs og fart. Kursen er angivet i grader. Farten er angivet i knob. Knob (kn) er en enhed for fart, der anvendes til søs og i luftfart. Enheden betegner antal sømil per time. En sømil er sat til 1852 m, altså 1,852 km. En fart på 1 kn svarer derfor til 1,852 km/t.

Billedet af genstande lyser op med en slags roterende lys på skærmen, der er koblet til radarsystemet. Hver en lille plet på radarbilledet er et ekko. Det hele sker i løbet af få mikrosekunder. Radiobølger bevæger sig nemlig med lysets hastighed, som er ca. 300.000 km/sekund. Ved at måle tiden for ekkoet kan man derfor udregne afstanden til en genstand. Det sørger computeren løbende for.

Radiobølgerne udsender man i en relativ smal stråle med en høj frekvens. Man kaldet det en beam. Computeren registrerer præcis, hvordan radaren/antenne stod, da den udsendte sin beam og modtog signalet. På den måde kan man retningsbestemme.

Hvis et andet skib i nærheden benytter samme frekvens, så kan signalerne forstyrre hinanden. Derfor er der en knap på radarudstyret til at justere frekvensen en anelse. Man siger at man tuner frekvensen. På den måde opnår man en helt bestemt frekvens til at udsende og modtage signaler uden forstyrrelser.

På dette billede er skibets placering centreret (altså i midten af billedet). Det mørke område er havet. De gule pletter til højre på billedet er en række vindmøller, der er placeret i havet.  De øvrige pletter i havet er bøjer eller andre skibe. Sejler et skib, bliver det vist med et spor - en streg efter pletten.

Radaren dækker typisk et område på 20-30 sømil. Størrelsen af området afhænger af højde på selve radaren, frekvensen, sendeeffekt og vejret.

Hvis man drejer radaren - så den peger op i luften og nærmer sig lodret – kan den måle afstanden til en genstand i luften i stedet for en genstand på land.