Tsunamier | VG3
Ordet tsunami stammer fra japansk og betyder havnebølge, og det er nok ikke helt tilfældigt, at det lige er derfra det stammer. For 17% af verdens tsunamier hændelser forekommer i Japan. I mange år har ordet og fænomenet været ukendt for de fleste danskere, men efter det store jordskælv og efterfølgende tsunami ved Sumatra, er det noget de fleste kender til. I Japan har man mange steder tager konsekvensen af dette og bygget tsunamivægge som den der ses på billedet til venstre for. Disse er sammen med advarselsskilte med til at beskytte mod eventuelle tsunamier
Førhen har mange forvekslet fænomenet tsunami med en tidevandsbølge, men som I kan læse efterfølgende, er dette ikke sandt, da tidevandsbølger er drevet af tyngdekraften mellem Jorden og Månen, og ikke ved enkeltstående hændelser som fx jordskælv.
En tsunami af samme størrelsesorden, som den man så i Sydøstasien er ikke hyppige, men når de rammer er det en af de mest ødelæggende naturkatastrofer som findes, og kan efterlade et land i ruiner.
Hvis du vil lære om livet for befolkningen i Banda Aceh efter tsunamien så kan du se http://virtuelgalathea3.dk/node/642
Fag: naturgeografi og fysik gymnasier og hf.