Over alt i verden ændres folks livsbetingelser med tiden. I nogle områder og i nogle lande er forandringerne hurtige og uforudsigelige. Andre steder i verden sker ændringer langsomt. I områderne syd for Sahara-ørkenen i Afrika bor folk i områder med alvorlige ændringer fra år til år. Ændringerne skyldes ændret nedbør, relativ dårlig jordbund og mangel på ressourcer.
I 1980’erne oplevede disse folk alvorlig tørke og folk døde og mistede deres kvæg. Det internationale samfund gav i de fleste tilfælde nødhjælp som mad og medicin, hvilket er godt. Dog når der gives hjælp til folk, som måske ikke har brug for denne eller kun i begrænset omfang har brug for det, kan det skabe problemer. Det skyldes at når maden gives gratis, så bliver det lokale marked ødelagt med den meget uheldige følge for lokalsamfundet at deres vilkår ændres. Det kan være ekstremt svært at studere forandringerne i folks livsvilkår, når der er store årlige udsving. Satellitbilleder kan bidrag til vores forståelse af langtidsudviklingen, idet man kan følge ændringerne i vegetationsdækket. Vegetation inkluderer både afgrøder og græs til foder til dyrene.

I de følgende øvelser vil vi prøve at besvare følgende spørgsmål:

• er det daglige liv og livsvilkårene forbedret for folk i Senegal?
• er miljøtilstanden forværret og er der ved at ske ørkendannelse?

I Europa er der landbrugsafgrøder samt naturlig vegetation såsom skove, vådområder, brakmarker og beskyttede områder. Karakteristisk er det at det gror støt og roligt år efter år. Der kan være mindre forskelle, men det overordnede billede er at vores vegetation trives. I Senegal i Vestafrika er regnen sparsom og uforudsigelig og samtidig er folk her meget afhængige at vegetationens vækst. Enten dyrker de afgrøder såsom hirse, jordnødder og majs, eller de bruger græs som dyrefoder og skove til indsamling af brændsel og andet materiale. Der er høj befolkningstæthed af både mennesker og kvæg og jorden er sandet og ikke særlig frugtbar.

Dette gør at vegetationens tilstand er en udmærket indikator for livsbetingelserne for folk og miljøtilstanden i Senegal samt i andre semi-aride lande. Vegetationens produktivitet falder i år med ringe nedbør samt i områder hvor jorden ikke ligger brak og derved ikke kan nå at genvinde sin kraft, hvor insekter og plantesygdomme rammer, og hvor der er for meget kvæg i forhold til vegetationen – blot for at nævne de vigtigste forhold.

Tilstanden og mængden af vegetation kan skønnes ud fra satellitbilleder. Metoden er at holde øje med fotosyntese-aktivitet gennem vækstperioden. Ved vækstsæsonens afslutning kan vi lægge den totale fotosyntese sammen, eller lidt mere præcist formuleret, vi kan beregne netto primær-produktionen (NPP) (også kaldet biomassen) per pixel. Når vi kender NPP fra nogle reference områder, kan vi anvende en model til at skønne NPP for hver eneste pixel i billedet. Hvis vi gentager denne øvelse hvert år, får vi et kort over den årlige NPP eller biomasse ud fra hvilket vi kan se på tendenserne i biomasse-udviklingen gennem tiden. Informationen kan afsløre om miljøtilstanden og folks livsbetingelser forværres eller forbedres.

Det er nyttigt at holde øje med vegetationens udvikling ved brug af Jordobservations data i forbindelse med forskellige formål:

• Den globale vækst i vegetationen kan estimeres og dermed give information om det globale CO₂ optag. Det er et vigtigt bidrag i studier om modellering af globale ændringer.
• Estimere afgrødeproduktionen i udviklingslandene, hvilket bruges til at skønne fødevaresikkerhed og se på eksport potentialet (og dermed få bedre priser)
• Støtte til management (håndtering) af kunstvanding, sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse, oversvømmelser og insektangreb.
• Estimere tilgængeligheden og management af foder-ressourcen til det græssende kvæg
• Identificere langtids miljøforhold og tendenser i ændringer. Er et bestemt område udsat for en positiv eller negativ udvikling, f.eks. øget eller mindsket afgrødeproduktion, mindsket frugtbarhed af jorden og ørkendannelse.

Fag: geografi og biologi gymnasier og hf.