Princippet bygger på den opdagelse som den verdenskendte britiske fysiker og matematikker sir Isaac Newton (http://www.leksikon.org/art.php?n=4955) gjorde da han i sine berømte bevægelsesligninger satte lighedstegn mellem bevægelse og kræfter – luften bevæger sig af en grund som netop er den at den er påvirket af en række kræfter! Kender vi disse kræfter, kan vi bestemme luftens bevægelse og dermed lave vejudsigter –

Selvom man ofte kommer i tvivl når vejrudsigterne slå fejl , ja så kendes grundene til hvorfor luftens bevæger sig i meget høj grad og det er netop modellens arbejde at holde styr på alle disse grunde som vi kalder kræfter, at holde styr på alle de punkter i atmosfæren, hvor kræfterne virker og sidst men ikke mindst holde styr på hvordan punkterne påvirker hinanden.

Man kan tænke på at det i Danmark begynde at blæse når et lavtryk nærmer sig – altså er vi i Danmark påvirket at noget, som sker langt væk fra os. Men skal vi forudsige hvad der sker med vejret i Danmark, skal vi derfor også vide hvad der sker omkring os –

Til dette arbejde er vejrmodeller og store computere et uovertruffent værktøj. For at de store computere kan arbejde og modellerne kan forudsige vejret kræves det at meteorologerne kan bestemme vejret meget præcist i det øjeblik computerne går i gang med at regne.

Det er derfor helt nødvendigt at få alle de observationer i computerne som det er muligt inden der gås i gang med det store regnearbejde. Derfor samles der verden over informationer om ind om vejret fra en hel række kilder. Satellitterne kigger ned på jorden og bestemmer en række meteorologiske informationer som temperatur og vindhastighed. Flyene foretager meteorologiske målinger mens de flyver og der observeres stadig med vejrballoner og bemandet vejrstationer verden over.

Du kan få et overblik over de kilder meteorologerne har til at starte deres vejrmodeller på i figuren.