Som bekendt er vands frysepunkt (ligevægtsfrysepunkt/smeltepunkt) 0°C. Opløser man et stof i vand, f.eks. sukker eller salt vil ligevægtsfrysepunktet/smeltepunktet sænkes. Denne frysepunktssænkning er i udgangspunktet ens for alle stoffer og afhænger af hvor mange molekyler eller partikler der er pr. volumenenhed. Jo højere koncentration af stoffet jo lavere frysepunkt af opløsningen.

Afkøler man en mindre mængde af en opløsning af f.eks. NaCl med et ligevægtsfrysepunkt på -1°C i en ren beholder, og måler temperaturen i beholderen, vil man hurtigt erfare, at opløsningen sjældent fryser ved sit ligevægtsfrysepunkt, men oftere ved en temperatur, der ligger betydeligt lavere f.eks. -6°C. I temperaturområdet mellem -1°C og -6°C kaldes opløsningen underafkølet . Den underafkølede opløsning er i en ustabil tilstand.

I den underafkølede tilstand kan opløsningen fryse til enhver tid. Tilsætter man en lille iskrystal i sådan en underafkølet opløsning vil den igangsætte en frysning med det samme – man siger, at opløsningen bliver inokuleret med is.