Øvelser | VG3

Projecter »

Øvelser

Spørgsmål til baggrundsmaterialet

Spørgsmål

  1. Find spredningszoner på tyngdekortet og forklar hvorledes tyngdefeltet ser ud henover en midt-oceanryg (tegn eventuelt et tværsnit af havbunden og tyngdefeltet).

    Den længste midt-oceanryg er faktisk 60.000 km lang. Det svarer til halvanden gang rundt om jorden.

    I spredningszoner oplever man kun overfladenære jordskælv, der udløses i pladen mellem overfladen og ca. 10 km dybde. I figuren kan man se jordskælvene angivet som gule stjerner tæt på overfladen Under pladerne er materialet ikke smeltet, men der er for blødt til, at der kan opstå store spændinger i materialet som kan udløses som jordskælv. Derimod er der meget kraftig vulkansk aktivitet i hele zonen.

  2. Forklar hvorfor Island er et specielt sted. Hvad vil der ske med Island i fremtiden. Vil øen blive større eller mindre?
  3. Forklar hvorfor subduktionszonerne kan genfindes på tyngdefeltet.
  4. Sammenlign tyngdekortet med et kort i et atlas der viser pladegrænserne. Find eksempler på de tre typer af pladegrænser. Kan alle tre pladegrænser ses på tyngdekortet?
  5. Find Sumatra og centret for jordskælvet på tyngdekortet og på GPS kortet. Find ud af hvorledes pladerne må have bevæget sig ved jordskælvet.
  6. Brug GPS kortet og beregn hvor meget den Indiske og Burmesiske plade bevæger sig, og beregn størrelsen af forskellen mellem pladernes bevægelse (svaret skal gives i cm / år).

    Ved Sumatra jordskælvet registrerede man at pladerne bevægede sig cirka 11 meter i forhold til hinanden. Det sidste store jordskælv fandt sted i 28. december 1834. I den mellemliggende plade har pladerne ikke kunnet bevæge sig fordi de har stødt sammen og ligesom har været låst i forhold til hinanden. Herved er der opstået en kolossal spænding hvor de to plader mødes fordi pladerne omkring dem har bevæget sig. Denne spænding blev udløst ved at de to plader bevægede sig i et ryk på 11 meter den 26. december 2004 og skabte jordskælvet med en størrelse på 9-3 på Richterskalaen.

  7. Beregn hvilken hastighed pladerne i forhold til hinanden for at bevirke en flytning på 11 meter som man så ved jordskælvet i 2004 siden det sidste jordskælv i området. (i cm / år).
  8. Sammenlign svaret med opgaven ovenfor og forklar forskellen / Ligheden.
  9. Vil der komme jordskælv i dette område igen i den nærmeste fremtid. Begrund dit svar.

Øvelser med anvendelse af nyeste data

Tyngde_8_S.jpg

Klik på linket "Galathea 3 på Google Earth" og vælg herefter kortlaget Bathymetri – Havdybder fra Satellite Eyes hjemmeside på DTU Space.
Tyngde_7_S.jpg

Tyngdeforholdene under Galathea 3

Spørgsmål

  1. Beskriv og forklar tyngdeforholdene i området, hvor Galathea 3 befinder sig.
  2. Sammenlign med kortet over havdybder. Er der områder med stor havdybde i området? Kan disse havdybder forklares ud fra teorien om pladetektonik?
  3. Beskriv og forklar de pladetektoniske forhold i området. 4) Giv en vurdering af faren for jordskælv i området.

Jordskælv i området?
Kortlag i Google Earth med jordskælv. Copyright USGS.
Undersøg om der har været jordskælv i de seneste 7 dage.
Indlæs kortlag i Google Earth, der viser de seneste jordskælv med angivelse af styrke og dybde.

Tyngde_9_S.jpg

Kortlaget kan hentes hos USGS.
Tyngde_9_S.jpg

Kortlag i Google Earth med pladegrænser. Copyright USGS.
Tyngde_10_S.jpg

Indlæs kortlag i Google Earth, der viser de pladetektoniske pladegrænser.
Kortlaget kan hentes hos USGS.
Tyngde_10_S.jpg

Spørgsmål

  1. Undersøg om der har været jordskælv i de seneste 7 dage i området.
  2. Undersøg om det har været kraftige jordskælv der kan have forvoldt ulykker for de mennesker der eventuelt bor i området.
  3. Undersøg om der har været jordskælv andre steder i verden i den sidste uge.
  4. Hvilken sammenhæng er der mellem pladegrænserne og jordskælv?
  5. Hvor har der været flest jordskælv?