SOLEN: Vejrets og klimaets drivkraft | VG3
Projecter »
Solen er energikilden, der driver vinden og havstrømmene. Såvel vejrforholdene som den langsigtede klimatiske udvikling afhænger af den samlede direkte plus diffus solindstråling, der når jordens overflade. Desuden er overfladens albedo bestemmende for, hvilken brøkdel af strålingen der når jordens overflade, bliver absorberet af jorden eller havet.
Den direkte stråling er de lysstråler fra solen, der rammer jordens overflade, uden at de er blevet spredt af skyer, luftmolekyler eller partikler i luften (aerosoler). På en typisk klar dansk sommerdag er omkring 90% af solindstrålingen på en vandret flade direkte stråling.
Vædderen sejle langs vestkysten af Sydamerika. Optik-bordet ses med Antarktis i baggrunden (foto af Lars Kolind).
Solstråling, der er blevet spredt af luftens molekyler og af små aerosoler, udgør den diffuse solstråling. Desuden kommer en del diffus stråling på delvis overskyet dage fra storpartikelspredning (Mie spredning) fra skyer og dis. Det videnskabelige navn for solens samlede lysindstråling er globalstråling, og der gælder, at:
globalstråling = direkte solstråling + diffus stråling
Under Galathea 3 Ekspeditionen blev solens globalstråling målt kontinuerlig af et måleinstrument, der kaldes et pyranometer. Faktisk var der flere pyranometre om bord på Vædderen, således at de kunne anvendes til at krydschecke hinandens målinger. Der foreligger globalstrålingsdata for hele rejsen, og de kan findes dels i Ekspeditionens database, og dels i databasen hos SolData Instruments på:
Hermed nogle aktiviteter og opgaver, der kan gøre dig fortrolig med vigtige begreber relateret til måling af solindstråling og andre relaterede geofysiske størrelser under Galathea 3 Ekspeditionen.