Skyerne som ses på et METEOSAT billede kan klassificeres som lagdelte skyer eller konvektive skyer. Begge dele ses tydeligt i et satellitbillede. Lagdelte skyer dækker typisk over et stort område og kan identificeres på billeder som områder med samme nuance. Denne type af skyer kan blive dannet enten ved kondensation ved lave højder, under en inversion, eller ved storskala opstigning i atmosfæren i forbindelse med lavtryk eller fronter.

Figuren viser en typisk situation med et lavtryk i den centrale del af Nordatlanten. I den infrarøde kanal ser man de østgående skystrukturer, der hænger sammen med koldfronten.

Den næste figur, der er fra samme tid, viser bevægelsen af vanddamp i den øvre Atmosfære, set fra kanal WV6.2. Denne kanal viser dermed vindefeltet omkring 320 hektoPascal (hPa).

Konvektive skyer er som regel dannet ved at luften bliver opvarmet nedefra. Opstigende celler eller søjler af varm luft giver skyer i nogle områder mens der er skyfrit i de omkringliggende områder. De enkelte skyer kan ses på satellitbilleder og hjælper med til at identificere opbygningen af kraftige vejrceller forbundet med tordenvejr.

Det venstre billede nedenfor er et RGB komposit (NIR 1.6, VIS 0.8, VIS 0.6), der viser et eksempel fra Afrika med kraftig konvektion. De to andre billeder er taget fra stort set samme område to timer tidligere.

Det midterste billede er fra kanal VIS 0.6 hvor de konvektive skyer træder tydeligt frem.

Det højre billede viser kanal IR 10.8. Denne kanal viser temperaturen og skyerne fremstår her som hvide og kolde pletter i billedet.