Geologi | VG3

Projecter »

4075
Geologi

For millioner af år siden var Afrika del af Pangea ligesom alle andre kontinenter. Opbruddet af Pangea var med til at skabe den særegne geologi i Cape Town-området.

For omkring 300 millioner år siden udjævnede istiden lag af sandsten og i dag kan man finde istidsaflejringer fra gletschere ved Maclear’s Beacon på toppen af Taffelbjerget (1086 m). På den tid lå Afrika i hjertet af Pangea – et kæmpe super-kontinent – som dog lå meget længere mod syd end det nuværende Afrika.

For 165 million år siden opstod der store sprækker i den tektoniske plade og dermed gik Pangea i to stykker. Det sydlige kontinent - Gondwana – begyndte dernæst at brække i flere stykker, og den nordlige del er i dag Afrika, hvorimod de sydlige dele er Australien og Antarktis. En animation viser forløbet på wikipedia.

Bevægelserne i jordens tektoniske plade forårsagede mange foldebjerge, bl.a. Hottentot-Holland-bjergene i Kap Provinsen. Den hårde granit som Taffelbjerget består af har dog kunne modstå presset. I stedet er der sket et løft opad, en geologisk proces kendt som isostasi. Derved blev Taffelbjerget hævet højt over havet. Processen begyndte nok for 280 millioner år siden og fortsætter stadig. Taffelbjerget er et af de ældste bjerge i verden. Det er seks gange ældre end Himalaya, Alperne og Andesbjergene.

Mange af forstæderne til Cape Town ligger på den store slette mellem halvøen og hovedlandet. Sletten består af sandsten og derfra kan man tolke at Taffelbjerget engang var en ø.