En tsunami kan opstå på flere forskellige måder. Det kan fx være jordskælv, jordskred, undersøiske vulkanudbrud eller store ting, som falder i havet såsom meteornedslag og lignende.

Det er ikke alle jordskælv, som kan producere tsunamier, da det kun er en vertikal deformation som kan skabe den bevægelse i vandet, som er nødvendig. En tsunami opstår altså kun ved jordskælv forårsaget af lodret forskydning af havbunden, og kun når forskydningen er så stor, at hele vandsøjlen kommer i bevægelse. En forskydning langs en bevarende pladegrænse ikke kan derfor ikke sætte gang i en tsunami.

Jordskælvet sætter gang i en bevægelse af en masse vand, og får havet til at skvulpe. Hele processen kan ses på billedet.

Tsunamier kan dannes ved undersøiske jordskælv. I normal tilstand (A) er der ingen forskudning langs forkastningen under havbunden. Havbunden til venstre for forkast-ningen sænkes og der udløses et jordskælv (B). Herved usges vandet nedad, og tsunamien er sat i gang. Ved kysten trækker vandet sig tilbage. Bølgebevægelserne fortsætter med skiftende bølgetoppe og –dale (C). Når bølgen når ind på lavt vand stiger bølgehøjden voldsomt (D).

Jordskælv er skyld i de fleste tsunamibølger (ca. 75%), og var det også i tsunamien ved Sumatra den 26.12 2004.

Jordskred står for 8% af tsunamier. Der sker nogen lunde det samme der sker ved et jordskred, som ved et jordskælv. Når jorden bevæger sig, sætter det gang i en vandsøjle, som så skaber en Tsunamibølge.

De sidste 17% indeholder så de resterende årsager som for eksempel meteornedslag eller undersøiske vulkaner samt ukendte årsager, ca. 10%.