Baggrund | VG3

Projecter »

Baggrund

Information om geologi, historie, økonomi og befolkningen.

Fig.1 Latin_America_spot4veg_copyright Geospace_for _fig_onl.jpg

Geologi
Historien
Økonomi
Befolkningen

Geologi
Andesbjergene strækker sig langs den vestlige kant af den Sydamerikanske plade. Den høje og lange bjergkæde er den mest bemærkelsesværdige struktur på kontinentet og bjergkæden er et resultat af hævning af region pga. nedtrængning af en oceanplade under kontinentet. Denne subduktion medfører foldninger og sprækker i Jordens skorpe. De mange vulkaner og hyppige jordskælv i området viser klart at der stadig er høj aktivitet. Katastrofale tsunamier langs kysten, som den i Arica i 1877, og de nylige oversvømmelser pga. vulkanske udbrud, har taget mange menneskeliv.

Historien
Antofagasta ligger i Atacama Ørkenen, som er blandt de tørreste steder i verden. Ifølge det chilenske Geological Magazine er den årlige nedbør i byen mindre end 4 mm, og der har været en periode på 40 år uden regn overhovedet.

De første indfødte beboere i området var Changos, et etnisk nomadefolk, som fiskede, samlede muslinger og jagtede søløver. Regionen har udgjort en del af Inkariget.

Antofagasta blev grundlagt mellem 1866 og 1874 og var udskibningshavn for de nyligt opdagede sølvminer i nærheden; det oprindelige navn var Peñas Blancas (spansk for ’Hvide Klipper’), hvor det hvide kommer fra havfuglenes afføring.

Området udgjorde en kystprovins i Bolivia indtil den 14. februar 1879. Den dag blev provinsen besat af chilenske tropper. Begivenheden markerede begyndelsen til Stillehavskrigen. Krigen som også kaldes Salpeterkrigen med henvisning til dens oprindelige grund. Krigen blev udkæmpet mellem Chile og de forende kræfter fra Bolivia og Peru i årene 1879 til 1884. Chile vandt store områder med mineraler og inddrog de sydlige områder af Peru samt den bolivianske provins Litoral, som er området rundt om Antofagasta. Dermed blev Bolivia frataget adgang til havet. Antofagasta kaldes af og til den tilfangetagede bolivianske provins.

Økonomi
Antofagastas økonomiske udvikling har været baseret på udvinding af råstoffer. Den primære udvinding har vekslet fra guano (afføring fra havfugle, som er en effektiv form for gødning og er en ingrediens i krudt pga. det høje indhold af fosfor og kvælstof), til salpeter og kobber. Antofagasta var tidligere den vigtigste havn for eksport af kobber fra Chile, men i de senere år er det Mejillones, som er blevet den førende udskibningshavn (hovedsagligt grundet en betydelig investering i infrastruktur i området, bl.a. en ny havn ved navn Megapuerto de Mejillones). Antofagastas økonomi er primært baseret på boligområder med service til minedriften i området omkring byen. Det industrielle kompleks ligger nord for byen. Byen har en lille landbrugszone i Quebrada La Chimba.
Som eksempel på en mine findes der en 45 km fra Antofagasta. Det er en lille åben mine ved Mantos Blancos tilhørende det Anglo Amerikanske Mine Company Chile. Det indeholder også en fabrik hvor kobber beriges. Aflejringerne med kobber har været kendt siden 1913, men først i 1955 begyndte udvindingen. I de seneste år har Mantos Blancos produceret over 80.000 tons kobber. Chile producerer cirka 5 million tons kobber hvert år, hvilket udgør mere end 35% af den globale kobber produktion.

Befolkningen
Ifølge en optælling fra 2002 er der 318.779 indbyggere i Antofagasta og dermed er det den fjerdestørste by i Chile. Indbyggerne er hovedsagligt chilenere, men der er betydende kroatiske og græske minoriteter. Idet der er flere store miner nær Antofagasta er der en stor andel af midlertidige minearbejdere blandt indbyggerne.