Baggrund | VG3

Projecter »

Baggrund

Hvor passatvindene mødes har vi den InterTropiske Konvergenszone, ITK.

WEATHER_3_L.jpg

Det globale vindsystem
Temperaturen på jordens overflade bestemmes af den kortbølgede indstråling fra solen. Da luften bliver opvarmet af den langbølgede udstråling fra jordens overflade er solhøjden den bestemmende faktor. Hvor indstrålingsvinklen er 90 grader fås den største opvarmning. Her opvarmes luften, den udvides derfor, bliver lettere og stiger derfor til vejr. Under denne søjle af varm og let luft opstår et såkaldt termisk lavtryk. Nord og syd herfor dannes højtryk fra hvilke passatvindene blæser. Hvor disse mødes har vi den InterTropiske Konvergenszone, ITK.

Når luften stiger til vejrs ved ITK afkøles den og der dannes skyer. Derfor er ITK vigtig på grund af den nedbør den udløser. Skybåndet langs ITK kan næsten altid ses på et vejrsatellitbillede.

På grund af årstidernes skiften flytter ITK position i løbet af et år. Dette har store konsekvenser for klimaet og dermed for de mennesker, der dyrker landbrug i området.

Du kan læse mere om det globale vindsystem i din geografibog.

ITK_13_L.jpg

Meteosat systemet
Den tid det tager for en satellit at foretage et omløb omkring Jorden afhænger af højden af satellitten. De geostationære satellitter er placeret i en bane over Ækvator i en afstand af 35800 kilometer fra Jorden. Omløbstiden i denne afstand fra Jorden er 1 dag så satellitten står hele tiden over det samme punkt på Ækvator. Da satellitten således kun ser den samme side af Jorden, er det nødvendigt med flere satellitter for at dække hele Jorden. En geostationær kan imidlertid kun være i en bane over Ækvator, så selv med mange geostationære satellitter vil der stadig være meget dårlig dækning ved polerne på grund af jordens krumning.

Almindeligt hvidt lys er elektromagnetisk stråling der er sammensat af lys med mange forskellige bølgelængder. Meteosat-8, der holder øje med det Europæiske vejr, udnytter dette til at observere det udsendte lys i forskellige bølgelængder. Instrumentet på METEOSAT-8 hedder SEVIRI og observerer det udsendte lys ved 12 forskellige bølgelængder, kaldet kanaler. Bølgelægderne for hver af disse kanaler er blevet nøje valgt til at give den maximale information om vigtige vejrfænomener såsom skyer, vanddamp ozon og CO2.

Tre kanaler på METEOSAT-8
Her er en kort gennemgang af de tre kanaler på METEOSAT-8, som vi bruger i dette projekt. Et meteorologisk produkt er typisk udledt fra en eller flere kanaler. Alle kanaler er i princippet operationelle døgnet rundt, bortset fra de kanaler som har brug for sollys til at observere.

WEATHER_1_L.jpg

Synligt lys kanalen ved 0.6 μm (VIS) er vigtig for at detektere og følge skyer, for genkendelse og overvågning af landområder samt for aerosol detektion. Den kan også bruges sammen med andre kanaler til at få information om vegetationen, hvilket er en vigtig element i klimaforandrings spørgsmål. Kanalen skal bruge sollys til at observere og er derfor kun tilgængelig når der er dagslys.

WEATHER_3_L.jpg

Vanddampskanalen (WV 6.2) ved 6.2 μm måler vanddamp i den øvre troposfære. Målingerne bruges til at spore bevægelsen af vanddamp og fugtighed, og kan derigennem bruges til at sige noget om vindforholdene selv under skyfri betingelser. Kanalen bruges også til landgenkendelse samt til højdebestemmelse af semi-transparente skyer. Endelig bruges WV kanalen også til identifikation af lokal atmosfærisk instabilitet der kan lede til konvektion og alvorlige storme.

WEATHER_4_L.jpg

Kanalen IR 10.8 er en infrarød kanal, der er centreret omkring en bølgelængde på 10.8 μm. Den er kendt som en ”vindues” kanal, da atmosfæren kun absorberer en lille del af signalet ved denne bølgelængde. Derved kan man relativt nemt studere temperaturen af skytoppe samt af jordoverfladen. I billederne ses varme områder som sorte mens kolde områder fremstår hvide. Denne kanal bruges også til landgenkendelse, land- og havtemperatur, atmosfærisk instabilitet samt skydetektion og skyhøjde..