Foreløbige resultater fra Galathea 3 | VG3

Projecter »

Foreløbige resultater fra Galathea 3

Med line og trawl lykkedes det at fange ca. 50 forskellige arter fisk på togtben 12.

fig8-model.jpg

Med line, trawl og hjælp fra de amerikanske forskere fra Palmer Station på Antarktis lykkedes det at fange ca. 50 forskellige arter fisk på togtben 12. Alle fiskene blev testet ombord på Vædderen og 30 arter havde antifryseaktivitet. En af de mest spændende observationer var opdagelsen af antifryseaktivitet hos medlemmer af fiskefamilien Myctophidae (Prikfisk) . Det er en primitiv fiskefamilie, så de undersøgelser der netop nu er i gang, vil bl.a. kaste lys over evolutionen af fiskenes antifryseproteiner.

Antifryseaktiviteten hos Myctophiderne er relativt lille (ca. 0,1°C), men alle var enige om, at der med sikkerhed var egentlig antifryseaktivitet i disse fisks blod. Vi kan dog kun gisne om rollen af antifryseproteiner hos prikfisk. Prikfisk er dybhavsfisk men om natten svømmer de op i de øverste vandlag, hvor vandet er isfyldt. Det er sandsynligt, at antifryseproteinerne beskytter dem, når de kommer i kontakt med is i de øverste vandlag.

fig8-graf.jpg

På figur 8 ses navnene på udvalgte arter og antifryseaktiviteten i prøver fra fiskene. Den højeste antifryseaktivitet blev målt hos Pogonophryne immaculata (Artedidraconidae (Skægget plyndrefisk)). På ekspeditionen opdagede forskerne en ny art; Pachycara sp. (Zoarcidae) , som også havde meget høj antifryseaktivitet. Begge arter blev fanget ved den antarktiske halvø.

Plyndrefiskene er kun fanget en gang før og for begge arter er det første gang at antifryseproteiner rapporteres. Lavere niveauer af antifryseaktivitet blev fundet i de velkendte arter Pachycara brachycephalus , Lycenchelus sp. og Lycobadus sp. Mens ingen antifryseaktivitet blev fundet hos to arter af slægten Liparis . De observerede forskelle i forekomsten af antifryseproteiner viser tydeligt at fiskene ( Teleosterne ) har udviklet forskellige startegier til at overleve i det kolde antarktiske ocean.

Opdagelsen af en ny art tilhørende familien Zoarcidae (Pachycara sp.) i det antarktiske ocean er meget interessant. I udgangspunktet blev de to nærtstående arter Pachycara brachycephalus og Pachycara sp. kun adskilt på grundlag af fiskenes ydre form. Analyser foretaget i laboratoriet siden Galathea 3 ekspeditionen har underbygget antagelsen om, at der er tale om to nærtstående arter.

Se videoen: Antarktis - Hvad dybhavet gemte (med Peter Rask).

En gammel gåde

Allerede i 1950erne undrede nogle polarforskere sig over at de fandt polartorsk svømmende omkring i -1,9°C koldt vand.

Underafkøling og iskrystaldannelse:

Vand fryser ved 0°C men tilsættes f.eks. salt eller sukker kan frysepunktet sænkes.

Er polare fisk underafkølede og udsættes de for iskrystaller?

Havet omkring Antarktis er ca. -1,9°C året rundt.

Antifryseproteiner

Antifryseproteiner er en unik gruppe af proteiner, der genkender og binder sig til iskrystaloverflader.

Hvor dannes antifryseproteiner og hvor findes de i fiskene?

Hos fisk dannes hovedparten af AFGP i pancreas (bugspytkirtlen), medens AFP dannes i leveren.

Hvad er antifryseaktiviteten?

Antifryseproteiner kan (formodentligt) ikke hæmme dannelsen af iskrystaller.

Binder isen

Antifryseproteinerne skal arbejde uhyggeligt præcist.

Evolution af antifryseproteiner

Antifryseproteiner hos fisk er påfaldende forskellige.

Foreløbige resultater fra Galathea 3

Med line og trawl lykkedes det at fange ca. 50 forskellige arter fisk på togtben 12.

Fly-vinger og rimfri frysere

Der er også en række anvendelsesmæssige perspektiver forbundet med antifryseproteinerne.