Fly-vinger og rimfri frysere | VG3

Projecter »

Fly-vinger og rimfri frysere

Der er også en række anvendelsesmæssige perspektiver forbundet med antifryseproteinerne.

Studierne af antifryseproteiner har ikke blot grundvidenskabelige perspektiver, som i sig selv er vigtige nok for forståelsen af struktur og funktion hos proteiner samt forståelsen af isoverfladens egenskaber. Der er også en række anvendelsesmæssige perspektiver forbundet med proteinerne.

Man arbejder i øjeblikket på, at binde antifryseproteiner til overflader, hvor man så håber, at overfladerne bliver isafvisende. Det vil have stor betydning i f.eks. flyindustrien og vindmølleindustrien, hvor netop is, der bindes til fly- og vindmøllevinger er et stort problem.

Man arbejder også på at lave nye og mere energieffektive køleanlæg, hvor det er grødis, der er kølemidlet. Disse anlæg lider i øjeblikket af flere skavanker, for iskrystallerne har tendens til at fryse fast til rørene i anlæggene. Desuden er den måde, hvorpå man laver grødisen i dag ikke særligt effektiv og man håber derfor på, at man ved at tilsætte antifryseproteiner kan styre iskrystallernes størrelse og undgå at isen binder sig til rørene.

Indenfor fødevare industri og den medicinske industri er der også store muligheder for anvendelse af antifryseproteiner, f.eks. i forbindelse med frossen dej og i forbindelse med organbanker.

Antifryseproteinprojektet på Galathea 3 ekspeditionen modtog økonomisk støtte fra Villum Kann Rasmussen Fondet

En gammel gåde

Allerede i 1950erne undrede nogle polarforskere sig over at de fandt polartorsk svømmende omkring i -1,9°C koldt vand.

Underafkøling og iskrystaldannelse:

Vand fryser ved 0°C men tilsættes f.eks. salt eller sukker kan frysepunktet sænkes.

Er polare fisk underafkølede og udsættes de for iskrystaller?

Havet omkring Antarktis er ca. -1,9°C året rundt.

Antifryseproteiner

Antifryseproteiner er en unik gruppe af proteiner, der genkender og binder sig til iskrystaloverflader.

Hvor dannes antifryseproteiner og hvor findes de i fiskene?

Hos fisk dannes hovedparten af AFGP i pancreas (bugspytkirtlen), medens AFP dannes i leveren.

Hvad er antifryseaktiviteten?

Antifryseproteiner kan (formodentligt) ikke hæmme dannelsen af iskrystaller.

Binder isen

Antifryseproteinerne skal arbejde uhyggeligt præcist.

Evolution af antifryseproteiner

Antifryseproteiner hos fisk er påfaldende forskellige.

Foreløbige resultater fra Galathea 3

Med line og trawl lykkedes det at fange ca. 50 forskellige arter fisk på togtben 12.

Fly-vinger og rimfri frysere

Der er også en række anvendelsesmæssige perspektiver forbundet med antifryseproteinerne.