Binder isen | VG3

Projecter »

Binder isen

Antifryseproteinerne skal arbejde uhyggeligt præcist.

De skal kunne genkende en is-overflade når de møder en krystal og derefter binde sig til isen. Vi må i dag sige, at vi ikke er rigtigt klar over, hvordan genkendelse af og binding til is-overfladen foregår. Dette problem er det vigtigste forskningsområde indenfor AFP-forskningen. Løsningen på spørgsmålet vil både fortælle os noget om struktur og mekanisme hos AFP og give os mere information om is-overfladers udseende og egenskaber.

Den fremherskende teori er for øjeblikket at AFP binder sig til iskrystallerne ved hjælp af brintbindinger. Dvs. at områder på proteinet, med svagt positivt ladet hydrogen, sidder over for ilt atomerne i isen, der er svagt negativt ladet.

En gammel gåde

Allerede i 1950erne undrede nogle polarforskere sig over at de fandt polartorsk svømmende omkring i -1,9°C koldt vand.

Underafkøling og iskrystaldannelse:

Vand fryser ved 0°C men tilsættes f.eks. salt eller sukker kan frysepunktet sænkes.

Er polare fisk underafkølede og udsættes de for iskrystaller?

Havet omkring Antarktis er ca. -1,9°C året rundt.

Antifryseproteiner

Antifryseproteiner er en unik gruppe af proteiner, der genkender og binder sig til iskrystaloverflader.

Hvor dannes antifryseproteiner og hvor findes de i fiskene?

Hos fisk dannes hovedparten af AFGP i pancreas (bugspytkirtlen), medens AFP dannes i leveren.

Hvad er antifryseaktiviteten?

Antifryseproteiner kan (formodentligt) ikke hæmme dannelsen af iskrystaller.

Binder isen

Antifryseproteinerne skal arbejde uhyggeligt præcist.

Evolution af antifryseproteiner

Antifryseproteiner hos fisk er påfaldende forskellige.

Foreløbige resultater fra Galathea 3

Med line og trawl lykkedes det at fange ca. 50 forskellige arter fisk på togtben 12.

Fly-vinger og rimfri frysere

Der er også en række anvendelsesmæssige perspektiver forbundet med antifryseproteinerne.