Proteiner | VG3
Projecter »
Proteiner er helt afgørende for alle de mange processer, der sikrer, at levende organismer og deres celler fungerer, som de skal. Proteiner består af en lang række aminosyrer, der er kædet sammen. Rækkefølgen og sammensætningen af aminosyrerne bestemmer, hvordan proteinerne ser ud og virker. I sidste ende er det DNA-koden i den enkelte celle, der bestemmer, hvordan proteinet bliver.
Hæmoglobin er f.eks. et protein, der transporterer ilt i vores blodbaner. Insulin der regulerer vores blodsukker, er et hormon lavet af protein. Antistoffer der hjælper kroppen med at bekæmpe infektionssygdomme, er også lavet af protein. Enzymer, der katalysatorer de kemiske processer i cellerne, er alle lavet af protein. Strukturer som fx hår og negle, er lavet af protein.
Inde i cellerne bevæger enzymer og andre proteiner sig og interagerer med hinanden på meget kontrollerede måder. For at cellen fungerer korrekt, skal proteinerne være på bestemte steder på bestemte tidspunkter. Hvis der kommer ubalance i disse systemer, kan det føre til at vi udvikler forskellige sygdomme. Anvendelse af fluorescerende proteiner har vist sig at være et velegnet værktøj til at måle og forstå disse cellulære mekanismer, og forskerne er derfor meget interesseret i at finde flere af disse proteiner i naturen.
Her er et link der viser en meget forsimplet udgave af, hvordan DNA koder for dannelse af protein: http://www.novozymes.com/da/MainStructure/OurScience/DNA/
Her er et link der lidt mere detaljeret forklarer princippet i ’det centrale dogme’, altså hvordan DNA koder for dannelse af protein.
http://www.biotechacademy.dk/undervisningsprojekter/darwin/Teori/Evoluti...
Her er et link, hvor man kan læse mere om proteiners struktur og funktion:
http://da.wikipedia.org/wiki/Protein