Jordskælvet ved Sumatra | VG3

Projecter »

4123
Jordskælvet ved Sumatra

Tsunamien ved Sumatra er den, som har kostet flest menneskeliv (omkring 300.000 menneskeliv).

Tsunamien ved Sumatra er den, af de tsunamier man har observeret, som har kostet flest menneskeliv (omkring 300.000 menneskeliv). Jordskælvet skete den 26.12 2004, og er blandt de 5 største kendte jordskælv på jorden. Det målte 9,3 på richterskalaen og havde sit epicenter lige vest for det nordligste af Sumatra (Indonesien).

Jordskælvet opstod i subduktionszonen, hvor den indiske plade skubbes ind under den burmesiske plade, og er ikke kun blevet kendt ud fra den store tragedie, og det store antal omkomne, men også fordi det er første gang man har kunnet følge så stort et jordskælv og dets eftervirkninger så detaljeret. Dette skyldes at Jorden ikke har været udsat for et jordskælv på over 9 på richterskalaen siden 1964, hvor man ikke havde de samme måleinstrumenter som man har idag. Ødelæggelserne efter tsunamibølgen kan ses på billedet nedenfor.

Fig6-banda.jpg

En tsunami, som den ved Sumatra, vil ikke bestå af en enkelt bølge, men et par store efterfulgt af en række små. Tsunamien ved Sumatra bestod af 2-4 store bølger, efterfulgt af et par små, og de kom med et mellemrum på 20 til 60 minutter.