Det første fluorescerende protein man fandt og isolerede, var fra en vandmand i det nordvestlige USA. Dette protein har fået navnet GFP (Green Fluorescent Protein). Man har fundet og isoleret andre proteiner siden, bl.a. på Galathea 3 ekspeditionen.

De fluorescerende proteiner har revolutioneret vores mulighed for at se og forstå proteiners funktion i levende celler. Deres betydning for naturvidenskabelig forskning understreges ved, at nobelprisen i kemi år 2008 uddeles til de tre forskere, der identificerede og isolerede det første fluorescerende protein fra vandmanden.

Den oprindelige interesse for at undersøge vandmanden skyldes, at den amerikanske flåde opdagede, at russerne så let som ingenting sporede deres tophemmelige skibe på satellitbilleder. Selv om skibene var totalt mørkelagt, sladrede en grøn stribe i vandet om, at skibene forlod deres flådebaser i det Nordvestlige USA. Proteinerne i de vandmænd, som skibene sejlede ind i, reagerede nemlig ved at udsende et grønt lys. Et lys, der nemt opfanges fra spionsatellitter. De hemmelige sorte skibe trak dermed grønne spor som ’fjenden’ let kunne se.

Man kan spekulere på hvorfor planter og dyr på havets bund har fluorescerende proteiner i sig. Måske er det for at trække føde til sig? Måske er det for at beskytte sig mod det stærke sollys? Måske er det for at skjule sig for fjender? Måske er det for at tiltrække en partner? Det har forskerne endnu ikke fundet svar på. Men proteinerne forekommer hos en lang række organismer og er udviklet flere gange uafhængigt af hinanden i løbet af evolutionen.

Se yderligere information på engelsk om GFP: http://en.wikipedia.org/wiki/Green_fluorescent_protein
http://www.scholarpedia.org/article/Fluorescent_proteins

Læs mere på dansk i artiklen ”Livets lys – lysende proteiner gav Nobelpris” i tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab 5/2008, s. 16-18.