Hastigheden bliver da:

Vi ser altså, at ved en dybde på 4000 meter, vil hastigheden være på 713 km/t.

Hvis man sammenligner med, hvad hastigheden ville være, hvis der opstod en tsunami i havet omkring Danmark, ser vi, at hastigheden her ville være meget mindre. Den største havdybde i nordsøen er 690 m. Dette giver en hastighed på 82 m/s (296 km/t). Hastighedsforskellen mellem kyst og hav er altså ikke særlig stor, og omstændighederne for en tsunamibølge er derfor ikke til stede. Derimod ville man i farvande som de danske nærmere opleve en havniveaustigning ud over de sædvanlige.

Havdybden forskellige steder på Jorden kan man finde på hjemmesiden: http://galathea.dtu.dk/GE.html.

Bølgelængden af en tsunamibølge afhænger af hastigheden, dette kan man se ud fra sammenhængen:
λ=u/f

Hvor λ er bølgelængden, u er hastigheden og f er frekvensen. For en dybde på 4000 meter, og en frekvens på 0.93 mHz (svarende til en periode på ca. 18 min, da denne er givet som T=1/f ), får man en bølgelængde på 230 km. Bølgerne er altså hurtige og meget lange ude på det åbne hav, men når de nærmer sig kysten bliver de korte og langsomme.

Sammenhængen mellem bølgelængde og hastighed er grund til at shoaling opstår. Når hastigheden falder, bliver bølgelængden også kortere, men vi har stadig den samme mængde vand, og bølgen må derfor blive højere.

De lange bølgelængder betyder også, at en tsunamibølge kun mister meget lidt energi på sin vej hen over havet. Derfor oplever man, at bølgerne kan opleves meget langt fra fx jordskælvets epicenter og at de eksempelvis sagtens kan bevæge sig hele vejen hen over eksempelvis Stillehavet.