Dannelse af sedimenter | VG3
Dannelse af sedimenter
Bjerge bliver nedbrudt ganske langsomt af vind og vejr til mindre stykker som sten, grus, sand og ler. En sådan nedbrydning af en bjergart kaldes mekanisk forvitring. Den mekaniske forvitring sker når is, vind og vand skyller hen over bjerget og river små stykker af bjergarten løs. Der sker ved erosion. Erosion kan ske på flere måder:
- Når det regner dannes vandløb, som slider hen over bjergene. Vandløbene fører sten, grus, sand og ler med sig ned ad bjergene. De materialer vandet fører med sig, forstærker erosionen, når materialerne slider mod bunden af vandløbet. Materialerne bliver ført med vandløbet ud mod havet.
- Når det blæser kan vinden føre små sandkorn med sig. Sandet sliber lidt af bjergene væk - ligesom sandpapir.
- Når en gletsjer skurer hen over et område, skraber den i overfladen og river klippeblokke og sten løs fra bjerget. Når Isen er smeltet efterlader den en blandet mængde af mindre og større stykker sten og grus som isen har knust og revet løs fra bjerget - det kaldes moræne.
- I områder, hvor der er stor temperaturforskel på nat og dag, opvarmer Solen bjerget om dagen. Det betyder at det yderste, opvarmede lag af bjerget udvider sig mere end de indre lag om dagen. Om natten, når temperaturen daler, trækker de ydre lag sig sammen igen. Denne proces skaber efterhånden revner i de yderste lag, der lidt efter lidt skaller af.
- Når der er trængt vand ned i små revner i bjerget, vil dette regnvand i frostvejr fryse til is og udvide sig - på den måde bliver revnerne større. Det kan betyde at sten og grus sprækker af bjerget.
Det uorganiske materiale i sedimenterne klassificeres efter kornstørrelse: