Danske forskere var de første til at udvikle GFP, så det kunne anvendes i dyre- og menneskeceller, blandt disse forskere var Ole Thastrup, der deltog i Galathea 3 ekspeditionen på projektet. Ved hjælp af genteknologiske teknikker hæftede de genet for GFP proteinet på gener for andre cellulære proteiner, således at de transskriberes og translateres sammen. Derved får man koblet en ”lygte” på cellens proteiner, og kan for første gang følge de enkelte proteiner bevægelser og aktiviteter i enkelte levende celler eller hele intakte dyr.

Genteknologi gør det muligt at sammensætte to eller flere gener og derefter overføre dette nye gen til en organisme. Denne kan være fra enkelte celler til intakte dyr (eller mennesker). Genet vil kunne integreres i organismes genom, og derved fortsat blive udtrykt, som var det organismens eget gen.

I dag har anvendelsen af GFP stor betydning for udviklingen af lægemidler. Ved at bruge GFP som ’lygte’ har det været muligt i praksis at følge udviklingen af kræft i dyr og samtidig bruge denne teknologi til at udvikle nye effektive lægemidler, der kan bremse og evt. helbrede sygdommen.

GFP er i det hele taget et af de hastigst udviklende ’værktøjer’ indenfor et bredt udsnit af naturvidenskabelig forskning. Det anvendes således indenfor så forskellige områder som: identifikation og sterilisation af hanmalariamyg, signalering fra planter der mangler vand (vigtigt i tørke områder), fluorescerende akvariefisk, udvikling fra sædcelle og æg til intakt organisme og meget andet.

På Galathea 3 ekspeditionen omkring Salomonøerne og Caribien tog forskerne små prøver af ca. 125 dyr og planter, som fluorescerede. Om bord på Vædderen blev der gennemført analyser, der identificerede de prøver hvor fluorescensen kom fra proteiner. Efter hjemkomsten blev disse prøver underkastet en mere detaljeret analyse, der identificerede 17 proteinfragmenter, der ikke tidligere er fundet i naturen.

Arbejde pågår i øjeblikket, hvor disse fragmenter stykkes sammen til intakte proteiner. Når det er sket vil det blive undersøgt om disse proteiner kan findes i det oprindelige materiale fundet på Galathea 3 ekspeditionen.

Inden nye fluorescerende proteiner vil kunne anvendes i biologiske studier skal proteinernes egenskaber karakteriseres.

Du kan se Viden om udsendelsen ”Grøntlysende kræft og kæledyr', som netop omhandler de perspektiver, der kan være i at anvende de fluorescerende proteiner inden for biomedicinsk og bioteknologisk forskning.
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+med+Ann+Marker/Programm...

Uddybende forklaring af de genteknologiske teknikker på engelsk:
http://en.wikipedia.org/wiki/Genetic_engineering