Åleprojektet på Galathea 3 fandt både æg og åleyngel i Sargassohavet og løste dermed endnu en lille bid af ålens gåde.

En uge på togt i Det Karibiske Hav mellem De Vestindiske Øer. Hvem sagde Bounty?
Åleprojektet på Galathea 3 fandt både æg og åleyngel i Sargassohavet og løste dermed endnu en lille bid af ålens gåde.
Menneskelig aktivitet som industri, transport, opvarmning og landbrug har ændret atmosfærens sammensætning dramatisk.
Under hele Galathea-ekspeditionen blev baggrundsstrålingen registreret af en GM-tæller og noteret hvert 10. minut. Disse data er til rådighed på hjemmesiden http://www.soldata.dk.
Hvad betyder det at vi får mere CO2 i atmosfæren? På Galathea blev mængden af CO2 i både vand og luft målt på hele ruten.
CO2 udveksles mellem atmosfære og hav. Her kan du lære om hvordan og hvorfor.
Fluorescerende proteiner – oceanernes gave til forskning og bioteknologi.
Fytoplankton er meget små planter (ca. en tiendedele millimeter). De bliver spist af dyre-plankton, fisk eller hvaler.
GPS har gjort mange opgaver i samfundet lettere, lige fra navigering og kortlægning til direkte interkontinental kommunikation.
Mange skibe er lavet af jern. Jern ruster, når det kommer i kontakt med saltvand. Lær hvad man gør, for at undgå dette.
Havets CO2optag: En undersøgelse af hvor og hvordan luftens og havets temperaturer påvirker!
Grønne enge på den tropiske havbund. Havgræsserne er en helt central del af økosystemet i det Caribiske Øhav.
Havoverfladens areal dækker 70,9 % af Jorden og havets temperatur spiller en afgørende rolle for vores 'blå' planet.
Havtemperaturens daglige variationer tæt ved overfladen.
Hullet i ozonlaget slipper flere ultraviolette stråler ned til Jorden. Det kan give mere hudkræft og skade dyr og planter.
Formålet med Galathea 3 var at styrke dansk forskning og formidling. Hvad forstår man egentlig ved forskning og formidling?
Ved hjælp at satellitbilleder og målinger fra skibet kan ud følge det aktuelle vejr. Lav din egen 24 timers vejrudsigt.
Jordens tyngder kortlægges fra satellit målinger. Tyngden er vigtig for navigation, sikkerhed til søs, oliesøgning, mm.
Klimaudviklingen gennem de sidste 40.000 år - undersøgelse af en marin borekerne fra Caribien
Det bliver varmere. Havet stiger og mange arter på jorden er truede. Hvad sker der med vores natur?
Kviksølv er det eneste tungmetal, der fordamper ved almindelige udendørs temperaturer. Det spredes let og er giftigt.
Miljøprøver af mudder fra havbunden, bunddyr og fisk har givet os den første globale miljøbank.
DOM, opløst organisk stof indeholder 97% af al kulstof i verdenshavet.
Med satellit kan man overvåge farvandene og lokalisere miljøforurening af olieudslip.
og andre marine bakterier som kilde til antibakterielle stoffer.
Altimetrisatellitter måler afstanden til havets overflade med en nøjagtighed på få centimeter med radar.
af havets overflade på Galathea 3
Satellitbilleder af Jorden. Lær hvordan du kan læse og forstå billeder taget af satellitter.
Seismiske undersøgelser af Anegada Truget i Caribien på etape 16 af Galathea 3 ekspeditionen, marts 2007.
Solskin over hele jorden: Kortlægning af solens indstråling over verdenshavene.
Lav dine egne vejr udsigter - Præcis som meteorologerne!
På Galathea 3 blev der undervejs lavet vejrudsigter, så man kunne vælge den bedste rute og forberede sig på rejsevejret.
Vestindien – hvad siger en sedimentboring om ændringer i aflejringsmiljøer? Lær derom gennem WINMARGIN projektet.
- hvorfor Galathea 3 ikke blev Galathea 2.
Når Vædderen sejler på verdens syv have betyder vinden meget for, hvordan rejsen bliver.
’Den uophørlige vind!’.
Kortlægning af vinden over havet. Hvordan gøres det og hvorfor?
Antoon Kuijpers ledede WINMARGIN projektet om sedimenter og fortidens klima ved St. Croix.
Professor i geologi Finn Surlyk studerer karbonatbanker syd for Australien og var togtleder fra Galapagos til St. Croix.
Holger Lykke-Andersen er lektor mag. scient. i geologi ansat ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet.
Jan Heinemeier er fysiker og leder af AMS 14C Dateringscenteret ved Aarhus Universitet.
Jens Tang Christensen arbejder med kulstofkredsløbet og den biologiske pumpe.
Jesper Bartholdy undersøger sedimenter fra borekerner optaget ved St.Croix i Carribean i WINMARGIN projektet.
Jesper arbejder med stabile isotope i søsedimenter og kulstof-14 dateringer
Jørgen Leth er maringeolog med fokus på de kvartære aflejringer og havbundssedimenter.
Jørn Torp Pedersen deltog i WINMARGIN projektet i Det Caribiske Hav med borekerne undersøgelser af sedimenter.
Kristina studerer fortidens klima og oceanografi i Vestindien.
Kommandørkaptajn Lars Hansen, skibschef for Vædderen fra Sydney til København.
Lise Hartvig er arkæolog og studerer slavernes forhold gennem arkæologiske studier i Vestindien.
Roseobacter-bakterier – havets stjerner. En undersøgelse jorden rundt om bakterier i krig med hinanden.
Marianne Holmer forsker i tropiske havgræsser.
Marit-Solveig undersøger årsager til klimaforandringer i geologiske undersøgelser.
Peter Roepstorff undersøger flourescerende proteiner i Salomonhavet.
Pia Bennike, lektor ved Retsmedicinsk Institut, KU undersøger slavernes vilkår i Vestindien.
English subtitles (24:50). Around the globe with Galathea 3. Part 1.
Vist på tv juli 2010 (24:50).
Vist på tv juli 2010 (24:45).
English subtitles (24:45). Around the globe with Galathea 3. Part 2.
Vist på tv juli 2010 (24:20).
English subtitles (24:20). Around the globe with Galathea 3. Part 3.
Se og hør om Galathea 3 ekspeditionen her på ved hjemad med klip fra mange steder kloden rundt.
Galathea 3 med rigtig god forklaring på den naturvidenskabelige metode (25:20)
The video was made for the Galathea visit in Chile and include Bertel Haarder, scientists, studen
Galathea's Eye (in English). Story on Galathea 3 and use of satellite images.
På videoen optræder Jesper Bartholdy, Mikkel Fruergaard og
Ellen Kirstine Lyhne undersøger roseobacter bakterien og Karen Marie Hilligsøe undersøger alger.
Niels Kristian Højerslev fortæller om satellitmålinger af Jordens temperatur: Moder Jord har febe
Den globale fordeling af kviksølv i troposfæren. Af projektleder, seniorforsker Henrik Skov, Danmarks Miljøundersøgelser.
Et globalt perspektiv på opløst organisk stof (DOM) og havets mindste organismer. Af projektleder, seniorforsker, adjungeret professor, ph.d. Stiig Markager, DMU.
Fluorescerende proteiner, oceanernes gave til forskning og bioteknologi. Af projektleder, professor Peter Roepstorff, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet.
Immunsystemets oprindelse. Af projektleder, seniorforsker, ph.d. Niels Lorenzen, Danish Institute for Food and Veterinary Research, Aarhus Universitet.
Kulstofkredsløbet fra nord til syd langs Galatheas rute. Af projektleder, professor, ph.d. Katherine Richardson, Aarhus Universitet (pr. 1. februar 2007, Københavns Universitet).
Marine geovidenskabelige undersøgelser ved US Virgin Islands (tidl. Dansk Vestindien). Af projektleder, seniorforsker Antoon Kuijpers (GEUS).
Miljøfremmede stoffer og metaller – havforurening i et globalt perspektiv. Af projektleder, professor dr.med.
Roseobacter-bakterier – havets stjerner. Af projektleder, professor, lic.agro. Lone Gram, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.
Togtben 15 og 16. Puerto Ayora, Galapagos - Caroline Amalie, St. Thomas - Frederiksted, St. Croix 25. februar -26. marts 2007. Af togtleder, professor, dr.scient.
Tropiske havgræssers udbredelse samt samspil med kulstof og næringssaltpuljerne i karbonatsedimenter. Af projektleder, lektor, ph.d. Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
Tyngdemålinger og måling af havniveau med GPS og laser. Af projektleder, statsgeodæt, mag.scient. Rene Forsberg, Danmarks Rumcenter.