Ålens lange rejse
Gennem tiderne har der været mange forskellige myter om hvor ålen kom fra. Ingen havde set åleæg eller åleyngel. Og når man skar voksne ål op var der ingen tegn på æg eller sæd.
Den første kendte teori stammer fra Aristoteles. Han mente at ålen opstod som små orme fra mudder.
Først i 17-1800-tallet fik man ny viden. Man fandt noget der kunne udvikle sig til æg og sæd i voksne ål.
Man havde også fundet ud af at de unge ål vandrede fra havet og op ad åer, mens de gamle ål vandrede den modsatte vej – fra ferskvand til saltvand/havet. Det betød at
gydningen måtte ske i havet.
I 1894 fandt nogle italienere ud af, at en lille fisk egentlig var en ålelarve. To små fisk (leptocephalus brevirostris) blev sat i et akvarium. Det viste sig at fiskene forvandlede sig til to små ål, sådan fandt man ud af at det man troede var en fiskeart egentlig var ålelarver.
Men stadig vidste man ikke hvor larverne kom fra. Det var en dansker, Johannes Schmidt, der fandt ud af hvor de små ålelarver kom fra. Han fandt tilfældigt nogle ålelarver ved Færøerne i 1904, og siden tog han på flere ekspeditioner for at løse gåden om ålens gydepladser. Efterhånden fandt han mindre og mindre larver. På baggrund af dette kunne han i 1922 sige at ålene kom fra Sargassohavet. Det måtte også være i Sargassohavet man kunne finde de kønsmodne åls gydepladser.
Der er stadig mange gåder om Ålen.
Åleprojektet på Galathea havde sat sig for at løse nogle af disse gåder:
- Hvilken rute følger ålene, når de svømmer til deres gydepladser i Sargassohavet?
- Hvorfor gyder ålene i Sargassohavet?
- Hvor i Sargassohavet sker gydningen?
- Hvilke forhold skal der til for at ålen gyder?
- Hvilke havstrømme og andre forhold gør at ålelarverne findes netop dér?
- Er ålene i Europa af én eller flere forskellige arter? Og hvad med den amerikanske ål?
Et af målene med Galathea 3's åleprojekt var også at finde æg eller gydende ål i Sargassohavet – det har man nemlig ikke fundet tidligere.
Findes i: Bi 7.-10.kl.
Ålens mange gåder
Med åleprojektet på Galathea 3 er man kommet nærmere løsningen af flere af ålens gåder, mens andre fortsætter med at være – en gåde.
Ålelarver i Sargassohavet
Sargassohavet er omgivet af havstrømme, som kredser rundt i havet. Inden for kredsen af havstrømme er der ikke særlig meget bevægelse i vandmasserne.
Ålens rute
Man ved at blankålene forlader det europæiske fastland sent om efteråret og man regner med, at de gyder i Sargassohavet fra marts til april.
Op og ned
Satellitmærkerne samlede oplysninger om ålens præcise position og vandets temperatur. Disse oplysninger gav Galathea-forskerne en nye og overraskende oplysninger.
Flere arter?
Hvor mange forskellige arter af ål der findes i Europa, er et spørgsmål, forskerne længe har ønsket svar på.
Udvikling i ålebestanden
Antallet af glasål, der når de europæiske kyster og flodmundinge er i dag kun 2% af, hvad det var i 1980.
Åleopdræt
I takt med at bestanden af ål er dalet, er man mange steder i Europa begyndt at opdrætte ål.
