Rent vand kan ikke lede elektrisk strøm, men det kan saltvand.

Anbringer du to forskellige metaller i saltvand, vil der gå en svag elektrisk strøm. Det er groft sagt efter samme princip, man laver batterier.

Strømmen vil variere, efter hvor salt vandet er, og hvilke metaller der er tale om. Resultatet vil ofte være, at det ene metal med tiden ødelægges. Man siger, at det korroderer eller simpelthen: Tærer op!

Fænomenet kaldes også galvanisk tæring – opkaldt efter den italienske læge: Luigi Galvani. Han interesserede sig dog slet ikke for tæring. Men under nogle af hans forsøg med frølår, opdagede han, at de døde lår trak sig sammen, når han stak jern og messing ned i dem.

Galvanisk tæring opstår, når et jernskib sejler i saltvand. Årsagen er, at der er andre metaldele i nærheden af jernskibet. Metallet kan være på selve skibet. Det kan også være havet eller havbunden, der indeholder andre metaller end jern.

Galvanisk tæring kan ødelægge skibet. Man kan undgå galvanisk tæring ved at anbringe ”snydeklodser” på ydersiden af skibets skrog. På forskningssskibet Vædderen anbringes over 2000 kg af disse klodser. Klodserne er lavet af metallet zink. De kaldes også ”tæreklodser” eller ”tærezink”.

Det smarte er, at tæringen nu vil gå ud over zinkklodserne i stedet for jernskibet. For at forstå hvorfor zink kan benyttes, må man studere ”spændingsrækken”.

Fag: Fysik-kemi 7.-10. kl.