Knogler | VG3

Projecter »

Knogler

Læs om hvordan man går videnskabeligt til værks for at få oplysninger fra et skelet.

knogle.jpg

Knogler og tænder kan fortælle meget om hvordan slaverne blev behandlet.

Det første man gør, når man skal studere knogler, er at kigge på om knoglerne er bevaret.

Vores knogler udgør tilsammen vores skelet, der holder os oprejst og beskytter muskler og indvolde. Uden skelettet ville vi klaske fuldstændigt sammen. Vi har 206 knogler i vores skelet.

knogle.jpg

Hvor to knogler mødes har vi et led.
Der findes tre slags led:
- kugleled (som i skulder og hofte)
- hængselled (som i knæ og fingre) og
- drejeled, (som fx i håndledet).
Hos en rask person er der stærk brusk mellem leddene. Brusk er en slags elastisk væv.

Knogler har forskellig form:
De forskellige knogler deles op efter deres form:
• Rørknogler - som arme og ben
• Korte knogler – som fingre og tæer
• Flade knogler – som skulderblad, kranium og bækken
• Uregelmæssige knogler – som hvirvlerne i rygsøjlen

Næsten alle knogler kan mærkes gennem huden.

Når vi er små, består knoglerne næsten kun af brusk, men efterhånden som vi bliver ældre bliver knoglerne hårdere og der bliver mindre og mindre brusk. Knogler er ikke en ensartet masse. Der er både blod, ben og hulrum med marv. Knoglemarv er en grødet masse. Kigger man på en knogle i et mikroskop kan man se, at den inden i er opbygget som en svamp.

Knogler:
• Består af kalk. Det uorganiske materiale giver knoglerne en hårdhed.
• Består af bindevæv, der blandt andet indeholder protein. Det organiske materiale giver knoglerne trækstyrke og elasticitet (vores øre og næsespids består af bindevæv).
• Indeholder blodårer. Blodet fører stoffer og energi ud i knoglens celler, så de hele tiden kan fornyes.

Når et lig graves ned, kommer knoglerne i kontakt med jord. Jord indeholder nedbrydere som bakterier, insekter, svampe, bænkebidere, regnorme og mider. Når knogler kommer i jord, begynder nedbryderne at skaffe sig energi ved at omsætte (nedbryde) det organiske materiale.

Da antallet af nedbrydere er afhængig af temperatur, fugtighed, pH-værdi m.m. vil det være meget forskelligt, hvor hurtigt en nedbrydning foregår. Der kan være mange år til forskel.

På St. Croix

Oprindelig var der regnskov på St. Croix. Men store dele af de tropiske skove blev fældet til fordel for plantager med dyrkning af frugt, tobak, bomuld og sukker. Der er dog regnskov på den vestlige del af øen, men ellers minder vegetationen i dag mest om
tilfældig vegetation efter de tidligere tiders plantager.

På det sted forskerne fra Galathea3-ekspeditionen gravede efter knogler var der jordbundsforhold som i en regnskov og der var meget kalk i jorden. Knoglerne var derfor ikke nedbrudte endnu og man kunne derfor få en idé om, hvor hårdt de døde havde arbejdet og med hvilke muskler.

Det første man gør, når man skal studere knogler, er at kigge på om knoglerne er bevaret. Jorden omkring knoglerne sigtes omhyggeligt, for ikke at overse noget. Her kan man også være heldig at finde små genstande, der kan sladre om fortiden. På galathea3-ekspeditionen fandt man fx spidsen af en lille hollandsk kridtpibe, som hjalp med at datere gravens alder til årene mellem 1750 og 1880.

Det næste man kan kigge på er om overfladen på knoglerne er glat eller fragmenteret (gået i stykker). Hvis knoglen kan knuses med hånden som en marengs, så er der ikke meget at komme efter, for så er der ikke meget organisk materiale. Men er der, så kan arkæologerne få en idé om hvor gammel knoglen er ved hjælp af kulstof-14 metoden.

Knogler

Læs om hvordan man går videnskabeligt til værks for at få oplysninger fra et skelet.

Isotoper og kulstof 14 metoden

Arkæologerne kan få en idé om hvor gammel knoglen er ved hjælp af kulstof-14 metoden.

Fødens isotop-værdier

Når man skal studere gamle knogler, kan man også se på oxygenindholdet i knoglen. Vi drikker alle vand gennem livet.

Baggrundsviden - Tænder

Man kan få meget at vide om et menneskes liv ved at studere tænderne.

Tandsæt

Forskellige dyrearter har forskellige tandsæt. Menneskene har normalt 32 tænder, men en hest har fx 42 tænder i sit tandsæt.

Tandudvikling

Man kan se på tænderne hvor gammel tændernes ejer er.