Baggrundsviden - Tænder | VG3

Projecter »

Baggrundsviden - Tænder

Man kan få meget at vide om et menneskes liv ved at studere tænderne.

filtre.jpg

filtre.jpg

Når et barn fødes er det uden tænder. Men man skal heller ikke bruge tænderne til noget, for i den første tid skal man ikke tygge maden, man lever jo af mælk. Når man er ca. 6 måneder begynder de første tænder at dukke op. Det er det, der kaldes mælketænder. Som 2-3 årig har man fået alle mælketænderne. Dem havde vi 20 af.

Når man er ca. 6 år gammel falder mælketænderne ud og erstattes af nye blivende tænder. Når man er ca. 12 år har man fået sine blivende tænder.

tand.jpg

Fra barn til voksen vokser tænderne. En tand er større end man lige tror, da det hele ikke er synligt. En tand består af flere lag.
For at kunne skelne disse lag, er de her forklaret med stærke (men ikke ægte) farver:

Det lyserøde er dit tandkød. Alt over tandkødet kaldes tandkronen. Alt under tandkødet kaldes rødderne.

Sort: Emaljen
Det sorte lag på tegningen er det øverste lag på tanden. Det er et relativt tyndt lag (1,5 – 2 mm) på den del af tanden, der rager op over tandkødet. Det er det hårdeste materiale i din krop. Det kan dog ødelægges af slid og syre i maden. Den del af tanden, der er dækket med emaljen kaldes også tandens krone.

Blå: Tandben (dentin)
Det blå lag på tegningen. Lige under emaljen sidder tandbenet. Det er et relativt tykt lag, men det er ikke så hårdt. Det minder lidt om det samme stof som dine knogler er opbygget af.

Orange: Hulrum (pulpa):
Det orange lag på tegningen. Det kaldes også kernen, men det er et hulrum fyldt med nerver og blodkar. De løber videre ned i tandens rødder. Det er den levende del af tanden. Hvis der er hul i en tand kan nerverne fortælle dig det: Tandpine kan være smertefuldt.

Grøn: Cement:
Det grønne lag på tegningen kaldes cement. Det er et meget tyndt lag.
Hele den del af tanden, der ikke har emalje kaldes tandens rod.

Når tanden efterhånden er færdigudviklet, er der dannet så meget tandben (dentin) og cement, at kernen snævrer sig ind og roden nærmest lukkes.

Et voksent menneske har 32 tænder. Af pattedyr kan fx nævne: Svin har 44 tænder, hunde har 42 tænder, katte har 30 tænder og mus har 16 tænder .

Generelt er pattedyrs tænder fordelt på 4 forskellige slags: Fortænder, hjørnetænder, forreste kindtænder og bagerste kindtænder.
• Fortænder hos mennesket er flade og brede. Man bruger dem til at bide mad over.
• Hjørnetænder er lidt kegleformede og mere spidse. De kan bide let bide en skorpe eller en gulerod over.
• Kindtænder er mere firkantede og knudrede. Vi bruger dem til at findele og tygge maden med.

Knogler

Læs om hvordan man går videnskabeligt til værks for at få oplysninger fra et skelet.

Isotoper og kulstof 14 metoden

Arkæologerne kan få en idé om hvor gammel knoglen er ved hjælp af kulstof-14 metoden.

Fødens isotop-værdier

Når man skal studere gamle knogler, kan man også se på oxygenindholdet i knoglen. Vi drikker alle vand gennem livet.

Baggrundsviden - Tænder

Man kan få meget at vide om et menneskes liv ved at studere tænderne.

Tandsæt

Forskellige dyrearter har forskellige tandsæt. Menneskene har normalt 32 tænder, men en hest har fx 42 tænder i sit tandsæt.

Tandudvikling

Man kan se på tænderne hvor gammel tændernes ejer er.