Fødens isotop-værdier | VG3

Projecter »

Fødens isotop-værdier

Når man skal studere gamle knogler, kan man også se på oxygenindholdet i knoglen. Vi drikker alle vand gennem livet.

Når man skal studere gamle knogler, kan man også se på oxygenindholdet i knoglen. Vi drikker alle vand gennem livet. Formlen for vand er H2O, men oxygenisotoperne er ikke ens i vand forskellige steder i verden. Derfor kan man se få en idé om, hvor personen kommer fra rent geografisk ved at studere oxygenindholdet i knoglerne. På den måde kan man afsløre om den afdøde havde levet hele sit liv ved de vestindiske øer, eller måske var kommet dertil fra Afrika

knogle-pbc2.jpg

Ikke bare det vi drikker, men også det vi spiser gennem livet sætter afslørende spor i knogler og tænder. Bla. i form af carbon og nitrogen.

Mennesket indeholder ca:
65% oxygen (ilt) O2
18% carbon (kulstof) C
10% hydrogen (brint) H2
3% nitrogen (kvælstof) N2

For at kunne fortælle hvad fortidens mennesker har spist, skal man have viden om isotoper.

Du bli´r hvad du spiser – siger man. Og det giver også mening for arkæologerne, for knoglerne kan afsløre hvilken proteinkilde man har fået kosten fra. Jo mere kvælstof - 15 (skrives også: 15 N) der er i knoglerne, des mere kød fra dyr højt i fødekæden har man indtaget. Der sker nemlig en berigelse af kvælstof -15 (i forhold til kvælstof – 14) op gennem fødekæden.

Det samme kan afsløres for marine fødevarer. Jo mere fisk og skaldyr der er indtaget, jo større indhold vil der være i knoglerne af isotopen kulstof-13 (skrives også 13C). På den måde kan man afsløre om man gennem livet har fået mest fisk eller andet kød. Det er vigtigt for at fastslå om personen er vokset op ved kysten eller på landet.
Planter optager CO2 fra luften. Og de optager mere 12C end 13C. Planter indeholder derfor færre 13C – atomer end luften gør. Så kendskab til carbon-isotoper kan altså også afsløre hvor stor en del af føden der er indtaget fra planter.

Mere om isotoper
Mængden af strontium-90 er forskelligt rundt omkring i verden, fx er indholdet højt på steder, hvor der har været ulykker med atomkraftværker eller hvor der er foretaget atombombe-sprængninger. Vores knogler er bl.a. opbygget af kalk (calcium), som i kemisk forstand ligner strontium-90. Derfor optages strontium-90 i kroppen på samme måde som calcium. Ved at måle strontium-90 indholdet i knoglerne kan man få en idé om, hvor i verden personen har opholdt sig gennem livet. Man kan fx afgøre om personer er døde samme sted som de er opvokset.

En anden ting man kan få meget viden fra er tandsættet.

Knogler

Læs om hvordan man går videnskabeligt til værks for at få oplysninger fra et skelet.

Isotoper og kulstof 14 metoden

Arkæologerne kan få en idé om hvor gammel knoglen er ved hjælp af kulstof-14 metoden.

Fødens isotop-værdier

Når man skal studere gamle knogler, kan man også se på oxygenindholdet i knoglen. Vi drikker alle vand gennem livet.

Baggrundsviden - Tænder

Man kan få meget at vide om et menneskes liv ved at studere tænderne.

Tandsæt

Forskellige dyrearter har forskellige tandsæt. Menneskene har normalt 32 tænder, men en hest har fx 42 tænder i sit tandsæt.

Tandudvikling

Man kan se på tænderne hvor gammel tændernes ejer er.