Havets kulstofpumper | VG3

Projecter »

Havets kulstofpumper

Man taler populært om en biologisk og en fysisk pumpe.

Antarktis.jpg

I havet fines der nogle store pumper, der transporterer CO2 ud af de øvre zoner, hvor det er tilgængeligt for planternes fotosyntese. Kulstof kan transporteres på flere former og pumperne kan fjerne kulstof fra kredsløbet i kortere eller længere tid.

Man taler populært om en biologisk og en fysisk pumpe. Ved den første er der en række planter og dyr involveret, mens der ved den anden pumpe primært er tale om, at en række fysiske processer borttransporterer kulstoffet.

I det følgende kan du læse om disse meget vigtige pumper, som blev studeret nøje under Galathea-togtet.

Antarktis.jpg
CTD.jpg
Grindehvaler.jpg
Hav2.jpg
Kulstof: Puljer og kredsløb

En tidlig morgen er en familie på vej til arbejde og skole i deres bil. I bilens motor forbrændes kulstofforbindelserne i benzinen og omdannes til CO2. Følger vi et kulstofatom fra udstødningsrøret, vil vi opdage, at jord, luft og vand hele tiden udveksler kulstof med hinanden.

Havets kulstofpumper

Man taler populært om en biologisk og en fysisk pumpe.

Den biologiske CO2-pumpe

Vandhenteren på Vædderen blev flittigt brugt til at bringe havets små fritlevende alger ombord, hvor forskerne brugte mange timer på at kvantificere og undersøge det planteplankton, der er det første afgørende led i havets fødekæder..

Den fysiske CO2-pumpe

Forskerne på CO2 projektet havde travlt da vædderen krydsede Nordatlanten. I de arktiske områder skaber det kolde klima nogle særlige forhold i havet, som påvirker de globale havstrømme.

CO2 gør havet surt

CO2 er en gas, der opløses i havet. Den mængde, der kan opløses, er direkte proportional med mængden i atmosfæren. Havet kan derfor til en hvis grad modvirke stigningen af CO2 i atmosfæren.

CO2 og drivhuseffekten

Der har altid været svingende koncentrationer af CO2 i jordens atmosfære. Men via afbrænding af kul og olie er koncentrationen i atmosfæren nu højere, end den har været på noget tidspunkt i løbet af de sidste 650.000 år