CO2 gør havet surt | VG3

Projecter »

CO2 gør havet surt

CO2 er en gas, der opløses i havet. Den mængde, der kan opløses, er direkte proportional med mængden i atmosfæren. Havet kan derfor til en hvis grad modvirke stigningen af CO2 i atmosfæren.

Vandrealbatros2.jpg

Når CO2 opløses i havet, reagerer det meste med vand og danner kulsyre:

CO2(aq) + H2O(l) →H2CO3(aq)

Den dannede kulsyre frigiver straks hydroner (brintioner, H+), og danner hydrogenkarbonat HCO3-:

H2CO3(aq) → H+(aq) + HCO3-(aq)

Det dannede hydrogenkarbonat kan igen frigive hydroner og danne karbonat CO32-:

HCO3-(aq) → H+(aq) + CO32-(aq)

De tre kemiske reaktioner hænger sammen. De er i kemisk ligevægt med hinanden. Det betyder, at der dannes flere hydroner, når der opløses mere CO2 i havet. Den sidste reaktion er stærkt forskudt mod venstre således at langt det meste uorganiske kulstof findes på HCO3- form.

Jo flere hydroner, der er i vandet, jo mere surt er det, og jo lavere er pH-værdien. Det vil altså sige, at når indholdet af CO2 i atmosfæren stiger, stiger CO2 i havet og havvandet bliver mere surt.

Kulstofforskerne på Galathea 3 målte både pH og de uorganiske kulstofforbindelser (CO2, H2CO3, HCO3-, CO32-) i verdenshavene. De fandt store forskelle fra Grøndland i nord hvor havet optager CO2 til Namibias kyst, hvor havet afgiver CO2 til atmosfæren.

Du kan selv undersøge sammenhængen mellem pH og opløst kulstof i forskernes dataset her på siden.

Et af stofferne i ligevægten nemlig karbonat, CO32- , dannes også, når kalk (kalciumkarbonat, CaCO3) opløses i vandet:

CaCO3(s) ↔ Ca2+(aq) + CO32-(aq)

Kalk findes i marine dyr og planter med kalkskjold eller kalkskelet. Både snegle, koraller og visse mikroskopiske alger indeholder kalk. Når de kalkholdige organismer dør, aflejres store mængder kalk på havbunden.

Kalk kan modvirke forsuringen af havet, idet karbonat-ionerne vil reagere med nogle af hydronerne (H+) fra kulsyre, så der dannes mere hydrogencarbonat:

CO32-(aq) + H+(aq) → HCO3-(aq)

molekyle.jpg

Når indholdet af CO2 i atmosfæren øges, påvirker det altså i høj grad kemiske processer i havet. Når der dannes flere hydroner i havvandet, bliver det sværere at danne kalk i havet. Det skaber problemer for de marine organismer, som er afhængige af at kunne danne kalk, og kan således direkte påvirke biodiversiteten (mangfoldigheden af dyr og planter) i de marine miljøer.



Vandlopper.jpg
Zooplankton-net.jpg
Vandrealbatros2.jpg
Vandrealbatros.jpg
Kulstof: Puljer og kredsløb

En tidlig morgen er en familie på vej til arbejde og skole i deres bil. I bilens motor forbrændes kulstofforbindelserne i benzinen og omdannes til CO2. Følger vi et kulstofatom fra udstødningsrøret, vil vi opdage, at jord, luft og vand hele tiden udveksler kulstof med hinanden.

Havets kulstofpumper

Man taler populært om en biologisk og en fysisk pumpe.

Den biologiske CO2-pumpe

Vandhenteren på Vædderen blev flittigt brugt til at bringe havets små fritlevende alger ombord, hvor forskerne brugte mange timer på at kvantificere og undersøge det planteplankton, der er det første afgørende led i havets fødekæder..

Den fysiske CO2-pumpe

Forskerne på CO2 projektet havde travlt da vædderen krydsede Nordatlanten. I de arktiske områder skaber det kolde klima nogle særlige forhold i havet, som påvirker de globale havstrømme.

CO2 gør havet surt

CO2 er en gas, der opløses i havet. Den mængde, der kan opløses, er direkte proportional med mængden i atmosfæren. Havet kan derfor til en hvis grad modvirke stigningen af CO2 i atmosfæren.

CO2 og drivhuseffekten

Der har altid været svingende koncentrationer af CO2 i jordens atmosfære. Men via afbrænding af kul og olie er koncentrationen i atmosfæren nu højere, end den har været på noget tidspunkt i løbet af de sidste 650.000 år