Øvelser om den biologiske pumpe | VG3

Projecter »

Øvelser om den biologiske pumpe

Øvelser og Opgaver

Den biologiske CO2-pumpe
Hent de 3 PowerPoint filer her:
http://www.satelliteeye.dk/vg3-data/Antarktis.ppt

http://www.satelliteeye.dk/vg3-data/Chile.ppt

http://www.satelliteeye.dk/vg3-data/Sargasso.ppt

De indeholder data fra Chile, Sargasso og Antarktis. Åbn filerne.

De farverige billeder er såkaldte surfer-plots. De skal ses som et tværsnit af havet. Afstanden hen ad x-aksen er afstanden langs havbunden. Havdybden aflæses op ad y-aksen. De lodrette streger angiver prøvetagningsstationerne, hvor man har målt temperatur, salt og klorofyl hele vejen ned gennem vandsøjlen. Det er de samme stationer som ses på oversigtskortet.
Da man ikke har målinger fra alle steder i havet beregner man de mellemliggende værdier, farveskalaen viser om der er høje eller lave værdier i området.

  1. Find surfer plottet ’KLOROFYL’ i hver fil, og start med at lokalisere hvor der er mest klorofyl i vandsøjlen. Klorofyl er det grønne pigment der findes i alger, det kan derfor bruges som et mål for algetætheden.
  2. Ligger der flest alger helt i overfladen hvor der er mest lys? Hvilke andre variable end lysmængden kunne have indflydelse på algetætheden?
  3. Er der flest alger tæt ved kysten eller ude på det åbne ocean? Hvorfor?
  4. Find nu surferplottene ’SALINITET’ og ’TEMPERATUR’. Konstatér om der er områder med lagdeling af vandsøjlen.
  5. Hent excel regnearket http://www.satelliteeye.dk/vg3-data/pCO2.xls og vælg et område: Chile, Sargasso eller Antarktis. Lokaliser de to søjler: pCO2 hav og pCO2 atmosfære. P står for partialtryk og er et udtryk for koncentrationen af CO2-gas i hav og atmosfære.
  6. Når havet afgiver CO2 er pCO2-værdien for hav større end pCO2-værdien for atmosfære. Når havet optager CO2 er pCO2-værdien for hav mindre end pCO2-værdien for atmosfære.
    Optager eller afgiver havet CO2 i dit område?
  7. Sammenhold prøvetagningsstationer med høje klorofyl koncentrationer fra surfer-plottet med de steder, hvor havet optager CO2, og vurdér, om der er en sammenhæng mellem høje klorofyl koncentrationer og stort CO2 optag
  8. Er der en effektiv biologisk CO2 pumpe i dit område?

Øvelser
Lagdeling af vand:
Koldt vand farvet med frugtfarve ledes ned under varmt vand ved hjælp af en tynd slange. I en anden beholder ledes salt vand med frugtfarve ned under ferskvand. Brug f.eks. to 1-liters cylinder glas. Hvad sker der med de to vandmasser over tid?

Nedsynkningen af små og store partikler:
Små og store plastickugler med samme massefylde (samme materiale) slippes ved overfladen i en høj vandbeholder (fx et gennemsigtigt plexiglasrør). Hvilke rammer bunden først?

Kulstof: Puljer og kredsløb

En tidlig morgen er en familie på vej til arbejde og skole i deres bil. I bilens motor forbrændes kulstofforbindelserne i benzinen og omdannes til CO2. Følger vi et kulstofatom fra udstødningsrøret, vil vi opdage, at jord, luft og vand hele tiden udveksler kulstof med hinanden.

Havets kulstofpumper

Man taler populært om en biologisk og en fysisk pumpe.

Den biologiske CO2-pumpe

Vandhenteren på Vædderen blev flittigt brugt til at bringe havets små fritlevende alger ombord, hvor forskerne brugte mange timer på at kvantificere og undersøge det planteplankton, der er det første afgørende led i havets fødekæder..

Den fysiske CO2-pumpe

Forskerne på CO2 projektet havde travlt da vædderen krydsede Nordatlanten. I de arktiske områder skaber det kolde klima nogle særlige forhold i havet, som påvirker de globale havstrømme.

CO2 gør havet surt

CO2 er en gas, der opløses i havet. Den mængde, der kan opløses, er direkte proportional med mængden i atmosfæren. Havet kan derfor til en hvis grad modvirke stigningen af CO2 i atmosfæren.

CO2 og drivhuseffekten

Der har altid været svingende koncentrationer af CO2 i jordens atmosfære. Men via afbrænding af kul og olie er koncentrationen i atmosfæren nu højere, end den har været på noget tidspunkt i løbet af de sidste 650.000 år