Den fysiske CO2-pumpe | VG3

Projecter »

Den fysiske CO2-pumpe

Forskerne på CO2 projektet havde travlt da vædderen krydsede Nordatlanten. I de arktiske områder skaber det kolde klima nogle særlige forhold i havet, som påvirker de globale havstrømme.

Pukkelhval.jpg

Når det er tilstrækkelig koldt, dannes der havis, og når havvandet fryser, presses salt ud af isen og det nu tunge, salte havvand falder mod havbunden. Man kalder denne proces for dybvandsdannelse. Det kolde saltrige vand løber som en gigantisk havstrøm langs havbunden sydpå. Det kolde vand, der forsvinder oppe fra overfladen, erstattes af varmt overfladevand, der strømmer nordpå.

Dybvandsdannelsen er altså drivkraft for den såkaldte termohaline cirkulation, se link. Når det kolde vand synker til bunds transporteres der samtidig CO2 ned på flere kilometers dybde, hvor det er ude af kontakt med atmosfæren i hundredvis af år og processen har derfor stor indflydelse på drivhuseffekten.

Læs mere om den fysiske pumpe i projektet om Golfstrømmen http://virtuelgalathea3.dk/node/279

Pukkelhval.jpg
Kæmpegople.jpg
Sargasso-tang.jpg
Søelefanter.jpg

Der kan opløses mere gas i koldt vand end i varmt vand. Tænk fx på de bobler, som stiger op til overfladen i en gryde vand der bringes i kog. Jo koldere vandet er, des mere CO2 kan det indeholde. Det kolde vand ved polerne optager derfor typisk CO2 fra atmosfæren og indeholder mere CO2 end havene på lavere breddegrader.
Dybvandsdannelsen har altså den vigtige funktion, at den medvirker til at fjerne CO2 fra atmosfæren og dermed reducere drivhuseffekten. Sammen med vindsystemerne er den også med til at trække de globale havstrømme, som omfordeler den varme Jorden modtager fra solen.

De allernyeste forskningsresultater viser endvidere, at CO2 også fryser ud af havisen, når den dannes om efteråret. Kuldioxid løber med saltopløsningen mod isens underflade, og dette CO2 transporteres med det kolde, salte vand mod havets bund. Når havisen smelter om foråret, er vandet undermættet med CO2 optager derfor CO2 fra atmosfæren.

Også de store havstrømme er medvirkende til udveksling af CO2 mellem atmosfære og dybhav. Den vigtigste havstrøm i denne sammenhæng er Den antarktiske cirkumpolære Strøm, som løber hele vejen rundt om jorden nede i Det sydlige Ocean. Denne strøm trækker relativt varmt, salt vand op mod overfladen, og trækker ferskere CO2- rigt koldt vand ned i dybhavet. Der er videnskabelig uenighed om, hvorvidt denne CO2-transport fortsætter uændret, eller den er ved langsomt at gå i stå.

Kulstof: Puljer og kredsløb

En tidlig morgen er en familie på vej til arbejde og skole i deres bil. I bilens motor forbrændes kulstofforbindelserne i benzinen og omdannes til CO2. Følger vi et kulstofatom fra udstødningsrøret, vil vi opdage, at jord, luft og vand hele tiden udveksler kulstof med hinanden.

Havets kulstofpumper

Man taler populært om en biologisk og en fysisk pumpe.

Den biologiske CO2-pumpe

Vandhenteren på Vædderen blev flittigt brugt til at bringe havets små fritlevende alger ombord, hvor forskerne brugte mange timer på at kvantificere og undersøge det planteplankton, der er det første afgørende led i havets fødekæder..

Den fysiske CO2-pumpe

Forskerne på CO2 projektet havde travlt da vædderen krydsede Nordatlanten. I de arktiske områder skaber det kolde klima nogle særlige forhold i havet, som påvirker de globale havstrømme.

CO2 gør havet surt

CO2 er en gas, der opløses i havet. Den mængde, der kan opløses, er direkte proportional med mængden i atmosfæren. Havet kan derfor til en hvis grad modvirke stigningen af CO2 i atmosfæren.

CO2 og drivhuseffekten

Der har altid været svingende koncentrationer af CO2 i jordens atmosfære. Men via afbrænding af kul og olie er koncentrationen i atmosfæren nu højere, end den har været på noget tidspunkt i løbet af de sidste 650.000 år