Opgave: Den iltfattige zone | VG3

Projecter »

Opgave: Den iltfattige zone

Spørgsmål

  • 1. På grundlag af vedlagte datafil Excel fil med data fra Vædderen opsamlet ud for Perus vestkyst, skal du bruge den angivne position til at finde stationen på et satellitkort. Brug GoogleEarth.

    Åbn http://galathea.dtu.dk/GE.html og vælg 'Rute med data'. Ved at klikke på en ballon nær Chile ser du tidspunkt og sted for Vædderen. Find derefter det aktuelle sted, som svarer til Excelfilen her i opgaven. (OBS. Installer GoogleEarth hvis du ikke har programmet. Det er gratis). (Et oversigstkort ses nederst i øvelser.)

    Herefter skal du i Excel konstruere en række diagrammer af resultaterne. Husk for hvert diagram at gøre dig klart, hvilken variabel der skal på x-aksen (den uafhængige variabel) og hvilken variabel der skal på y-aksen (den afhængige variabel). Husk titel på diagrammet og enheder og titler på akserne. Husk en fornuftig inddeling af akserne.

  • 2. Tegn en graf over indholdet af ilt (O2) i havet som funktion af havdybden fra de forskellige stationer. Udpeg stationen med den iltfattige zone, og angiv iltindholdet.

    På denne station er havets indhold af klorofyl også målt. Klorofyl er det grønne farvestof, som organismer, der laver fotosyntese, indeholder. Det kan derfor bruges som et udtryk for algetætheden i havet.

  • 3. Tegn grafer over lys, klorofyl og ilt som funktion af havdybden til og med 200 m’s dybde. Analysér graferne. Hvis der er en sammenhæng mellem graferne, så forsøg at forklare årsagen.
  • 4. Klorofylgrafen har en top i 16 meters dybde. Prøv på grundlag af beskrivelsen af vind- og strømforholdende langs Peru og Chiles kyster at forklare årsagen til denne top.

    Der er også er en sammenhæng mellem hvor meget ilt (O2) der maximalt kan opløses i vand, og vandets temperatur, se figur 11.

  • 5. Tegn en graf over temperaturen til og med 200’s m havdybde. Udvælg et antal dybder, fx 0, 50, 100, 150 og 200 m, og undersøg ved hjælp af ovenstående figur 2, hvad det faktiske iltindhold er ved disse temperaturer. Forklar hvad der i de forskellige dybder kan være årsag til at vandet ikke er 100 % iltmættet.

    Temperatur har også indflydelse på vandets densitet, og densiteten afhænger endvidere også af saliniteten, altså vandets indhold af opløste salte, se figur 12.

  • 6. Forklar ud fra figur 12 hvilken sammenhæng der er mellem hhv. densitet og temperatur, og mellem densitet og salinitet.
  • 7. Forklar hvilken indflydelse vandets salinitet har på udvikling af springlag, fx som det ses i figur 2, der viser saltholdigheden i vandsøjlen i Øresund.
  • 8. Brug data fra skibet til at tegne grafer over densitet og salinitet som funktion af havdybden til og med 200 m’s dybde. Sammenlign graferne med grafen for temperatur. Viser målingerne den sammenhæng mellem de tre variable, som er skitseret i figur 12? Hvis ikke, hvad afviger da, og hvad kan årsagen til det være?
fig11.jpg
fig12.jpg

fig10.jpg
Baggrund

I det følgende kan du læse mere om, hvad der kendetegner det iltfattige hav ud for Perus kyst.

Iltfattige zoner

Iltfattige zoner i både Danmark og ved Chile. Lær her om forholdene de forskellige steder.

Foraminifere – skalbærende dyr

Foraminiferer er encellede organismer, der dominerer de organismer, der lever i en iltfri havbund.

Eukaryoter der ånder med nitrat

Det har længe været en gåde, hvordan foraminifererne klarer sig på havbunden, når der næsten ingen ilt er.

Foraminiferer og denitrifikation

Foraminiferer, der laver denitrifikation, bærer et lager af nitrat inde i deres celle.

Kvælstofkredsløbet

Alle levende organismer har brug for kvælstof, som indgår i vigtige cellebestanddele som proteiner og nukleinsyrer (DNA og RNA).

Kvælstoffets vej fra luft til land og vand

Den ene af de to største puljer af kvælstof på Jorden er bundet som ammonium i klipper og i havbunden.

Op i luften igen

Det er overraskende, at puljen af kvælstof i oceanerne er så lille (mindre end 0.01% af kvælstofpuljen i atmosfæren).

En ny proces i kvælstofkredsløbet

For mindre end 20 år siden beskrev forskerne også en helt ny proces inden for kvælstofkredsløbet.