Anvendelse af for megen gødning truer miljøet. Problemet er, at bakterierne fortsætter med at danne nitrat, så længe jordtemperaturen blot er over 4-5° C. Det er den længe efter høst, hvor der ikke længere er planter til at optage den dannede nitrat.
Fossile brændstoffer er stoffer som kul, olie og naturgas. Af dem kan vi producere strøm, plastik, benzin, varme og meget mere. De fossile brændstoffer har det til fælles, at de alle er blevet til for flere 100 millioner år siden af døde dyr og planter, der gennem tiden er presset sammen og udsat for et stort tryk i jorden eller under havbunden. Processen tager millioner af år.
Planter suger vand (H2O) via jorden gennem rødderne. Og de får kuldioxid (CO2) fra luften gennem læbeceller på bladenes underside. På den måde får planten atomer til at bygge kulhydrat (glukose - C6H12O6). Det sker med energi fra Solen – og vi kalder processen fotosyntese.
Vi har brug for nitrogen-atomer til at opbygge protein. Vi får nitrogen-forbindelser fra føden. Koen får det fx fra græs, for den skal også opbygge protein. I havet får fiskene protein fra de mikroorganismer og alger, de spiser. Dyrets fordøjelse nedbryder madens protein til aminosyrer. Dyret danner herefter sit eget protein ud fra disse aminosyrer. Noget af det optages i kroppen (og vi spiser dyrenes proteiner, når vi fx spiser en bøf eller en fiskefilet), resten udskilles som urin og ekskrementer.
Når en plante eller et dyr dør, går nedbrydere straks i gang med at omsætte det organiske stof.
På den måde bliver plantens eller dyrets indhold af nitrogenforbindelser - fra fx proteiner - omdannet af jordens mikroorganismer. I første omgang bliver det omdannet til ammoniak (NH3).
Nitrit er en kemisk forbindelse af nitrogen og oxygen.
Nitrit er en ion med formlen NO2–. Nitrit er ikke sundt for dyr og planter. Men bakterier kan omdanne nitrit til nitrat (NO3–). Det er smart, for nitrat er gødning for planterne. Det er nitrit ikke.
De bakterier, der kan foretage omdannelsen fra nitrit til nitrat kalder vi nitratbakterier.
