Find ud af mere om den tyske fysiker Heinrich Rudolf Hertz. Hvem var Christian Hülsmeyer? Hvem var Robert Watson-Watt? Og hvad betød de for radarteknologiens udvikling?
Radaren på skibet dækkede typisk et område på 20-30 sømil. Hvor mange kilometer er det? Hvor stort et areal er det?
Hvad er en satellit?
Hvordan virker en antenne?
Moderne radarer er tredimensionelle - hvorfor er det en fordel?
Radarteknologi bliver benyttet på skibe, som Vædderen der sejlede på Galathea-ekspeditionen. På den måde fik skibet hjælp til at navigere.
Radar benytter man også til overvågning af lufttrafik. Teknologien har derfor været med til at skabe meget sikkerhed til søs og i luften. Teknologien har naturligvis også vist sig nødvendig for militær. Her kan man benytte radar til måling, advarsel og udpegning af mål. Vædderen er et militærskib.
En radar er et apparat, der med særlige billeder på en radarskærm, kan vise ekkoer af genstande. Ekkoet bliver ikke skabt af lyd, som hvis du råber i en tunnel. Ekkoet med radar bliver skabt af usynlige radiobølger eller mikrobølger (elektromagnetiske bølger), som vi heller ikke kan høre.
Man benytter radar på skibe og fly. Radarbillederne kan vise land, men også ting som fx andre skibe og fly. Radarteknologi kan også måle både retning og afstand til andre genstande. På den måde kan radarbilleder hjælpe med at sætte den rigtige kurs.
Skibe på havet sejler i al slags vejr og er derfor afhængige af at kunne orientere sig - selv i den tætteste tåge. Derfor er skibe forsynet med en radar, der kan vise billeder af de nærmeste omgivelser.
På Vædderen er der også en radar. Den hjalp med at vise billeder af farvand og landområder langs Galathea 3 ekspeditionens rute.
Vejr og klima: Golfstrømmens varme vand betyder at vi i Skandinavien har et mildere og fugtigere vejr end der er i Canada og Sibirien på samme nordlige breddegrader.
Varmen afgives til vinde og kyster og det varme vand fordamper til skyer, som vindene bringer ind over de Skandinaviske lande.
Således er der rigtig mange steder på Jorden, hvor de havstrømme, der løber i havet ud for kysten påvirker vejr og klima på landjorden. Fx:
Vinden påvirker havets overflade og begynder med at danne små krusninger. Når vinden øges bliver krusningerne større og danner på et tidspunkt det som vi alle ser som bølger. Deres højde vil afhænge af vindhastigheden og af vindretningen, samt også af over hvor lang tid og over hvor lang afstand vinden har frit spil.
Tidevandet i Danmark varierer en del fra sted til sted - men slet ikke så meget som i Broome…
Tidevandet kommer som en bølge op langs Vestkysten - det tager ca. tre timer for tidevandsbølgen at komme fra Esbjerg til Skagen. Esbjerg har en forskel på højvande (flod) og lavvande (ebbe) ved springflod på 1,5 meter, mens den samme forskel i Skagen kun er 30 cm. Længere inde i de indre danske farvande er forskellen på flod og ebbe endnu mindre.
Tidevand betyder højdeforskel mellem højvande og lavvande. Højvande svarer til er det tidspunkt, hvor vandstanden er højest. Lavvandesvarer til det tidspunkt, hvor vandet står lavest.
Månens tyngdekraft trækker i Jordens vandmasser. Hvor det sker kan man opleve tidevand.
