Hvert land har forskellige kulturer, som er svære at ændre. I Danmark er det blevet normalt at spritte hænder af, hvis der fare for bakterier og vira. I Indien er det normalt at skylle næse. I USA gurgler mange mund. Nogle drikker blod fra slagtede dyr, nogle spiser ting, som andre ikke kunne drømme om. I nogle lande opbevarer man mad i køledisken i supermarked - i andre går man på marked med levende dyr. I nogle lande er det normalt at gå med mundbind – i andre lande er det helt hysterisk og utænkeligt.
Hvis en menneskecelle er på størrelse med en vandmelon, så er en bakterie på størrelse med et æble og virus på størrelse med en enkelt kerne i æblet.
Virus kommer af latinsk og betyder ”gift”. De er dog slet ikke alle farlige for os. Faktisk er 8 % af din egen arvemasse såkaldt retrovirus! De koder for vigtige proteiner, der kan beskytte os.
Du består af mange milliarder af celler; muskelceller, hudceller, nerveceller og mange andre specialiserede celler. De er alle menneskeceller og udgør din krop. Hver eneste slags celler har vi brug for, for at leve.
Vaccinationer er ikke alle former for indsprøjtningen. Vaccinationer er overordnet set indsprøjtninger, der forebygger sygdomme. Og der er tale om alvorlige sygdomme fra bestemte bakterier og vira.
Med en vaccination giver man sin krop mulighed for at bekæmpe en smitsom sygdom.
Niels Brimnes, der er lektor i historie, forsøgte under Galathea 3 ekspeditionen at finde svar på, hvorfor danske og andre skandinaviske læger mødte så stor modstand, da de efter Anden Verdenskrig rejste til Indien for at hjælpe og vaccinere befolkningen mod tuberkulose (TB). Han rejste rundt i Indien i fire uger, hvor han bla. samlede interviews og kilder fra tiden omkring vaccinationsprogrammet, der startede i 1948. På biblioteker, hospitaler, medical- og researchcentre fandt han mere relevant materiale end han havde turde håbe på.
Forskningsprojektet ”Tuberkulosebekæmpelse i det uafhængige Indien 1948-1978 ” var med som et landbaseret forskningsprojekt på Galathea 3 ekspeditionen. Formålet var at indsamle arkivmateriale, der kunne belyse tuberkulosebekæmpelsens historie i Indien, og især det danske bidrag hertil.
Vacciner er et af lægevidenskabens største gennembrud. Med vaccine kan man forebygge mange sygdomme. Det gælder både virus- og bakteriefremkaldte sygdomme. Mod virus som fx mæslinger, røde hunde og fåresyge. Eller bakteriefremkaldte sygdomme som fx kighoste, blodforgiftning og tuberkulose. Gennem tiden har vi set mange eksempler på, at vacciner redder liv. En af de hidtil største vaccinehistorier er fra 1800-tallet. Før den tid døde mange af den smitsomme sygdom kopper. I 1774 talte man om en kopper-epidemi, hvor især mange børn døde af kopper.
Find Nitrogen i det periodiske system. Hvilke oplysninger kan du få om Nitrogen? Hovedgruppe, skaller, elementarpartikler… Find Nitrogen på et isptop-kort. Hvilke oplysninger får du er?
Byg forskellige modeller af gasser med et molekylebyggesæt N2, H2, CO2, O2.
Hvad har molekylemodellen af gassen Nitrogen til fælles med nogle af de andre gasser? Og hvad er forskelligt?
Undersøg også gasserne med eksperiment: Hvilke slukker ild? Nærer ild? Hvordan kan man undersøge det?
