VG3

Opgaver/Aktiviteter

1. Slemmeprøve…

Bland forskellige kornstørrelser - jord, ler, sand, grus… i et syltetøjsglas. Sæt låget på og ryst glasset. Lad glasset stå til næste dag og se, hvordan de forskellige partikler har lagt sig efter størrelse. De største småsten er først sunket til bunds i prøven, derefter de mindre og til sidst de helt små ler og silt-partikler. Tegn og beskriv lagene.

2. Din egen sedimentborekerne ved stranden/havnen

Sedimentborekerne fra St Croix

Sedimentborekernen kan ses her: http://www.satelliteeye.dk/zoomify/borekerne/

Målinger fra sedimentborekernen kan findes her: http://www.satelliteeye.dk/vg3-data/Tabel1og2.xls

Sedimentborekerne fra Grønland

Projektet ” Miljø- og klimaændringer i grønlandske fjorde og shelfområder” havde til formål at indsamle ny viden om Grønlands klimahistorie - og måske at finde en sammenhæng mellem de lokale klimaforandringer og nordboernes forsvinden fra Grønland.

Undersøgelse af sedimentborekerner

Her kan du læse om nogle af de analysemetoder forskerne har udført på de sedimentprøver, der blev taget fra Vædderen. Det er biologisk analyse, C-14-analyse, kemiske analyse, magnetisk susceptibilitet, kornstørrelsesanalyse og mikrofossilindhold. 

Biologisk analyse - glødetab.

Udtagelse af sedimentborekerner - boremetoder

Flere projekter på Galathea 3 udtog sedimentprøver. Her beskrives forskellige metoder til at tage disse sedimentborekerner: Vibra coring, gravity kerne og bokskerne.

 

 

Vibra coring

Ved boringerne på De Vestindiske øer benyttede forskerne boremetoden vibra-coring.

Sedimenter i Vestindien

WINMARGIN projektet på Galathea 3 ville undersøge de geologiske forhold i området omkring det tidligere Dansk Vestindien. Her ville projektet blandt andet ved hjælp af sedimentborekerner undersøge:

Pladetektonikken og sedimenternes stabilitet - som indikation for risikoen for tsunamier.

Dannelse af sedimenter

Bjerge bliver nedbrudt ganske langsomt af vind og vejr til mindre stykker som sten, grus, sand og ler. En sådan nedbrydning af en bjergart kaldes mekanisk forvitring. Den mekaniske forvitring sker når is, vind og vand skyller hen over bjerget og river små stykker af bjergarten løs. Der sker ved erosion. Erosion kan ske på flere måder:

Sedimenter i de grønlandske fjorde

De grønlandske fjorde er mere end en kilometer dybe. De er dannet under istiden, hvor gletsjerne eroderede undergrunden væk, og da istiden sluttede, blev de fyldt med havvand. I dag er fjordene stadig afløb for de grønlandske gletsjere. Det betyder at isbjerge og smeltevand leder mængder af sten, grus og ler ud i fjorden.

Dannelse af sedimenter

Bjerge bliver nedbrudt ganske langsomt af vind og vejr til mindre stykker som sten, grus, sand og ler. En sådan nedbrydning af en bjergart kaldes mekanisk forvitring. Den mekaniske forvitring sker når is, vind og vand skyller hen over bjerget og river små stykker af bjergarten løs. Der sker ved erosion. Erosion kan ske på flere måder:

Geologisk info fra sedimenter

En metode til at undersøge fortiden er at studere mudder – eller nærmere sedimenter. Sedimenter består af både organisk og uorganisk materiale. Gennem tiden er materialet blevet transporteret og har bundfældet sig i lag det sted, man udtager sin sedimentprøve. På den måde kan en analyse af sedimenterne fortælle meget om den tid, sedimenterne blev afsat. Forskerne borer sedimentprøverne op i et langt rør. Man taler derfor om en sedimentborekerne. Man kan se de forskellige lag i sedimentborekernen.

Pages