Under turen fra Azorerne til Ghana lykkedes det at fange en læderskildpadde på Galatheaekspeditionen.
På skibet indførte men en såkaldt "skildpadde-rulle". Det betød at man på skift holdt øje med skildpadder i vandoverfladen. Havskildpadder skal nemlig op for at trække vejret. Hvis folkene ombord så en skildpadde skulle de kaste en bøje i vandet og meddele kaptajnen, at der var skildpadde i sigte. Herefter skyndte forskerne sig ned i en gummibåd for at følge efter skildpadden.
Ordet "skildpadde" kommer af det tyske "schild", der betyder skjold.
Kendetegnet ved skildpadder er netop skjoldet. Man taler mest om rygskjoldet (carapax), men skildpadder har også et skjold på maven. Det hedder et bugskjold (plastron). Rygskjoldet og bugskjoldet er forbundet med hinanden ved en knoglebro.
Når man kigger på en skildpadde, får man samtidig et glimt af Jorden for millioner af år siden. Skildpadder er nemlig nogle af Jordens ældste krybdyr. De dukkede op, da der også levede dinosaurer på Jorden. Det ved man, fordi man har fundet forstenede rester af skildpadder (fossiler), der levede dengang. Man har fx fundet spor fra en skildpadde, der levede for 205 millioner år siden (Det var en såkaldt Proganochelys).
Alle arterne lægger æg på land. Det sker i et redehul, som hunnen graver med sine ben i jorden eller med luffer i sandet.
Skildpadder har generelt et godt farvesyn. Det er vigtigt for at finde føde. Havskildpadder har fx brug for en god farvesans til at finde koraller, som nogle af dem spiser.
Alle skildpadder har en fin lugtesans, som de bruger til at finde føde. Havskildpadder snuser ved at suge vand gennem næseborene og lukker det ud gennem munden.
Generelt har skildpadder på land et hvælvet / buet skjold, mens skildpadder i vandmiljø har et mere fladt og strømlinet skjold. Et fladt skjold giver mindre vandmodstand og gør det nemmere at stryge gennem vandet.
Landskildpadde
Landskildpadder har tykke stærke ben med korte tæer. Deres fødder er dækket af hård, sej hud. På den måde kan de bevæge deres krop over ujævne steder på jorden uden at skade fødderne.
Krudtet kom til Europa fra Østen. Man ved ikke med sikkerhed om det blev opfundet i Kina eller i Indien, men allerede omkring år 1.000 brugte kineserne krudtet i fyrværkeri og i primitive våben.
Opfindelsen af krudtet har haft stor betydning for den historiske udvikling, fordi udfaldet af et slag eller en krig kunne afhænge af krudtets kvalitet.
Her kan du læse om hvordan man kan lære at lave krudt i skolen.
De følgende eksperimenter skal laves i skolens fysik-kemi-laboratoriet med tilstedeværelse af en fysik-kemi-lærer, der er uddannet til at varetage sikkerheden herunder korrekt omgang med farlige stoffer og stofblandinger. Husk til hver en tid at anvende værnemidler (kittel/forklæde og sikkerhedsbriller) og udsugning eller stinkskab, hvor det er hensigtsmæssigt.
VirtuelGalathea3 og forfatterne fralægger sig ethvert ansvar.
De følgende eksperimenter skal laves i skolens fysik-kemi-laboratoriet med tilstedeværelse af en fysik-kemi-lærer, der er uddannet til at varetage sikkerheden herunder korrekt omgang med farlige stoffer og stofblandinger. Husk til hver en tid at anvende værnemidler (kittel/forklæde og sikkerhedsbriller) og udsugning eller stinkskab, hvor det er hensigtsmæssigt.
VirtuelGalathea3 og forfatterne fralægger sig ansvar.
Havskildpadder lever det meste af tiden under havets overflade, derfor ved man ikke så meget om dem.
Formålet med projektet om havskildpadder på Galathea 3 var derfor at få mere viden om havskildpadders vandringsmønstre og dykkeradfærd. Desuden at lære mere om skildpaddernes yngleområder og livscyklus. Med mere viden på disse områder kan man måske skabe bedre vilkår for havskildpadder. De er nemlig alle truede arter. Det betyder at de er i fare for at blive udryddet fra Jorden.
