Sedimenter i de grønlandske fjorde | VG3

Projecter »

Sedimenter i de grønlandske fjorde

De grønlandske fjorde er mere end en kilometer dybe. De er dannet under istiden, hvor gletsjerne eroderede undergrunden væk, og da istiden sluttede, blev de fyldt med havvand.

De grønlandske fjorde er mere end en kilometer dybe. De er dannet under istiden, hvor gletsjerne eroderede undergrunden væk, og da istiden sluttede, blev de fyldt med havvand. I dag er fjordene stadig afløb for de grønlandske gletsjere. Det betyder at isbjerge og smeltevand leder mængder af sten, grus og ler ud i fjorden.

I slutningen af sidste istid - for godt 10.000 år siden trak gletsjerisen sig tilbage fra det sydlige Grønland, og fjordene blev isfrie, så der kunne dannes sedimenter.

Grovere erosionsmateriale, såsom grus og sten, aflejres hovedsageligt nær isranden. Det kan også aflejres lidt længere ude i fjordene eller langs kysten, hvis det smelter fra bunden af isbjerge.

Denne illustration viser at salt havvand strømmer ind i fjorden og bliver til bundvand (Bassin water). Man kan også se, at ferskvand fra nedbør og smeltet is strømmer ud i fjorden og lægger sig som et lag ovenpå saltvandet (Fjord water). Dette lag vand er ca. 10 meter dybt.

Ved at se på mængden af grovere materiale i sedimenterne på bunden af fjorden, kan man bedømme, hvor tæt på isranden har været. Mængden af det grove materiale i sedimenterne kan også vise, hvor mange isbjerge gletsjeren har givet - og dermed hvor hurtigt gletsjeren har bevæget sig.

Det mønster sand og mudder laver i sedimenterne fortæller, hvordan bundstrømmen i fjorden har varieret. Man kan spore overordnede ændringer langt ind i fjordområderne, fordi bundvandet i fjordene kommer fra havet og fører sedimenter med sig.

Det daværende dyre- og planteliv har også efterladt spor i sedimentlagene. De forskellige lag indeholder blandt andet rester af små mikrofossiler, det vil sige kalkskaller efter små mikroskopiske dyr, der engang levede i vandmasserne. Da disse små dyr døde, sank de til bunds og blev indlejret i havbundens sedimenter. Også plankton (fx kiselalger, der har en lille kalkskal) og bundlevende dyr (fx muslinger - med muslingeskaller) bliver aflejret i sedimenterne. Disse organismers bevarede fossiler kan man aldersbestemme. Det kan hjælpe med til at fortælle om miljøet i fjorden gennem tiden - hvordan vandets temperatur, saltholdighed og bevægelser har været.