Projekter » Geologiske brændpunkter
Pladetektonik
Vores Jord er opbygget af tre dele: En ydre skal, en kappe og en kerne.
Den ydre skal er den tyndeste og det er her vi færdes. Den har en skorpe med en tykkelse på ca. 35 km (jordskorpen). Det dybeste mennesket har kunnet bore ned til er til sammenligning ca. 10 km.
Kappen er ca. 2.900 km tyk. Den øverste del af kappen består af lithosfæreplader, der er 100 til 200 km tykke. Lithosfærepladerne kan enten bære kontinentskorpe - med lande og bjerge, eller oceanbundsskorpe - med hav.
Jorden er opbygget som et løg med skaller: Yderst er jordskorpen, som vi lever på. I centrum af Jordkloden findes det tungeste materiale, der udgør kernen. © Ulla Hjuler, Geologisk Nyt. Klik for at forstørre.
Den ydre skal vi lever på kaldes også kontinentskorpen. Her er både oceaner og landområder - med kontinenter med bjerge. Kontinentskorpen består af store plader, der flyder rundt på Jordens kappe. Varme fra Jordens indre skaber en langsom strømning – konvektion – i Jordens kappe. Varme bjergarter stiger op fra Jordens indre og bjergarter der afkøles øverst i kappen synker ned. Det er bevægelserne i Jordens kappe, der bestemmer hvilken vej kontinentpladerne bevæger sig.
Kernen, som er inderst, kan deles op i en ydre kerne, der mest består af flydende jern, og en indre kerne, der er fast og også mest består af jern.
Det er bevægelserne i Jordens kappe, der bestemmer hvilken vej kontinenterne bevæger sig. © Ulla Hjuler, Geologisk Nyt. Klik for at forstørre.
For omkring 250 millioner år siden var alle kontinenter samlet til et stort kontinent. Igennem de mange millioner år har pladerne bevæget sig hen til, hvor de er i dag.
På disse link kan man følge kontinenternes bevægelse de sidste 250 millioner år:
http://www.odsn.de/odsn/services/paleomap/animation.html
http://www.scotese.com/sfsanim.htm
http://www.pbs.org/wgbh/nova/eden/media/sttnq.html
http://www.danfossuniverse.com/page122.aspx
De gul-røde streger viser hvor pladerne mødes. Vi bor fx på den Eurasiske kontinentplade. Pilene viser hvilken vej de store plader bevæger sig. Det foregår med få cm om året. Klik for at forstørre. Fra Niels Henriksen og A. Andersen GEUS.
Den første der fremkom med teorien om, at kontinenterne bevæger sig var Alfred Wegener i 1920’erne, men teorien blev først anerkendt i 1960’erne.
Der hvor pladerne grænser op til hinanden opstår der forskellige zoner:
- Spredningszoner, hvor pladerne bevæger sig væk fra hinanden – kaldes også konstruktive pladerande.
- Sammenstødszoner, hvor pladerne bevæger sig hen imod hinanden – kaldes også destruktive pladerande.
- Bevarende pladegrænser, hvor pladerne bevæger sig forbi hinanden..
- Spørg en forsker
-
