Metode | VG3

Projecter »

Metode

På feltarbejde lever antropologen i en længere periode sammen med mennesker for at lære om kulturen.

feltarbejde.jpg

Min metode er antropologisk feltarbejde. Det består helt enkelt i, at forskeren i en længere periode lever sammen med de mennesker, som han eller hun udforsker. Forskeren foretager almindeligvis også interviews med udvalgte mennesker. Formålet med feltarbejdet er at få viden om kulturen. Kultur er derfor det centrale teoretiske begreb for antropologer.

I denne undersøgelse bruger jeg 7 måneder i Aceh. Den første måned brugte jeg i maj/juni 2007, og der var jeg rundt og se alle de steder, hvor tsunamien hærgede. Jeg var også i Banda Aceh i 14 dage. Banda Aceh er den største by i Aceh. Banda Aceh ligger lige ud for tsunamiens epicenter, og derfor var det også her, at de fleste menneskelige og materielle ødelæggelser forekom.

Fra marts til august 2008 var jeg igen på feltarbejde i Banda Aceh. Jeg bosatte mig i en del af byen og fulgte med i nogle af de sager, som blev rejst i lokalsamfundet. Disse sager går ofte gennem den lokale leder og dennes kontor. Mange sager drejer sig om retten til de huse, som er blevet opført. I nogle sager var en såkaldt ’vismand’ med. Vismænd er kyndige i Islam og er respekterede i lokalsamfundet, hvorfor de kan hjælpe med at formidle kontakt mellem lederne og de lokale beboere. Jeg talte også med nogle af de mennesker, som administrerer nødhjælpsarbejdet.

Den del af byen, hvor jeg boede, ligger ca. 5 kilometer fra havet. Alligevel ligger der i bydelen et stort skib, som før tsunamien fungerede som et kraftværk. Skibet lå 5 kilometer ude i havet, men tsunamien slåede skibet op og slyngede det ind i Banda Aceh. Skibet slog mange mennesker ihjel på sin vej, og nu ligger det midt på en gade, ovenpå et hus. Skibet skal senere indgå som en del af et tsunami-observatorium.

Jeg bruger også livshistorier som metode. Livshistorier er en vigtig kilde til forståelsen af kultur og samfundsforhold. Historikere, antropologer og sociologer (men også andre) bruger livshistorier som kilde. I modsætning til historikere bruger antropologer og sociologer tillige livshistorie som metode til at skabe datamateriale. Dette sker typisk i længerevarende åbne interviews. Sådanne interviews er kvalitative, hvilket står i modsætning til spørgeskemaer, som er kvantitative.

Tre af de indsamlede livshistorier (De tre tolkes livshistorier) belyser bl.a., hvordan acehneseres liv er centreret omkring familie på en meget anderledes måde, end de fleste danskeres liv er. Historierne viser også, hvordan krigen mellem GAM og militæret, såvel som tsunamien har haft betydning for alle acehneseres liv.

Problemformulering for undersøgelsen og teori

Den antrologiske undersøgelse af Aceh efter tsunamien fokuserer på risiko og hvordan religion inddrages.

Metode

På feltarbejde lever antropologen i en længere periode sammen med mennesker for at lære om kulturen.

En dag fra feltarbejdet: Tsunamialarmen den 4. juni 2007

Tsunami alarmen lyder mens Kåre er på feltarbejde i Banda Aceh og alle søger til sikre steder.

Genopbygning af huse til beboelse

Ifølge en lovbestemmelse, skal alle, som mistede deres hjem i tsunamien, have fået et sted at bo i juni 2007.

De tre tolke

De tre tolkes livshistorier. Livshistorier er en vigtig kilde til forståelsen af kultur og samfundsforhold.

Bryllup i Banda Aceh

Ægteskaber er almindeligvis arrangerede i Aceh. Heri ligger slet ikke, at det arrangeres i modsætning til parrets ønsker.

Sharia-lovgivning

I 2006 udførtes den første offentlige piskning i Banda Aceh.