Vindrose og fremherskende vindretninger | VG3

Projecter »

Vindrose og fremherskende vindretninger

En vindrose viser den klimatiske vindretning og styrke for et bestemt sted. Det betyder, at den viser et gennemsnit af alle de måder vinden kan blæse på - på dette sted. Forskerne kan derfor placere stedet i en klimazone, når man ved, hvordan det blæser i denne zone.

quicksat.jpg

En vindrose er en cirkel, i stil med en kompasrose. Men hvor en kompasrose angiver verdenshjørner, så kan en vindrose også give informationer om hvordan vinden blæser et bestemt sted. Vindrosen fortæller os hvor ofte det blæser fra en given retning og når det blæser fra denne retning, hvor meget blæser det så?
Eksempel
Her vises et eksempel på hvad man kan aflæse af en vindrose. Eksemplet er en vindrose fra det sydlige Afrika:
Områder på vindrosen som vender opad, svarer til vind fra nord (N - den blå pil). Mens området som vender nedad, svarer til vind fra syd (S) og området der peger mod højre svare til vind fra øst (E) og mod venstre til vind fra vest (W).

Sydafrika.jpg

Jo mere af området mellem cirklens centrum og yderkanten der er farvet, des oftere blæser det fra denne retning. Er hele området udfyldt svarer det til, at det blæser fra denne retning 20- 25% af tiden. Vi kan starte med at se på den nordlige retning (blå pil) på vindrosen for det sydlige Afrika.
Kun et meget lille område tæt ved centrum er opfyldt og det betyder, at ved Sydafrika blæser det næsten aldrig fra nord. Går vi til det område på vind rosen, som svarer til vinde fra sydøst (rød pil), ser vi et andet billede. Vi ser nemlig, at det blæser ofte fra denne retning, fordi området fra cirklens centrum og ud til den cirkel som betyder at det blæser 20% af tiden er helt fyldt ud. Og det fortæller os, at her blæser vinden fra sydøst, ved Syd Afrika i 20%, af tiden. Vi kan derfor placere vindrosen i det sydlige passatvindsområde.
Vindrose sydlige Afriika.jpg

Vindrosen og fremherskende vindhastigheder
Vi kan også bruge vindrosen til at lære, hvor meget det egentlig blæser, når det blæser. Her er det farverne, vi skal kigge på. Hvis vi kigger på sydøstretningen (rød pil), kan vi se, at det er den røde farve, der er mest af. Den røde farve kan vi oversætte til vindstyrke ved at bruge farveskalaen (grå pil) under vindrosen – Her aflæser vi at den røde farve svarer til vindstyrker mellem 10 og 15 m/s. Det betyder, at når det blæser fra sydøst, er det oftest med en vindhastighed som ligger mellem 10-15 m/s, herefter 5-10 m/s (sennepsgul), 15-20 m/s (Blå) og det mest sjældne vindstyrke ved Syd Afrika ligger mellem 0-5 m/s (mælkebøttegul)

Vejr og rute

Vædderens rute blev løbende korrigeret for at undgå storme og andet hårdt vejr der kunne forstyrre de videnskabelige målinger.

Vindretning

I en vejrudsigt fortælles det både hvor vinden kommer fra, og hvor kraftig den er. Hvor den kommer fra angives ved verdenshjørnerne. Når det blæser fra vest, siger vi, at vi har vestenvind.

Hvordan opstår vinden

Solen er drivkraften bag vindene på jorden. Da jorden er rund bliver den opvarmet forskelligt og derfor opstår der temperaturforskelle som får de tropiske egne til at være meget varme og de polare egne til at være meget kolde. Disse temperaturforskelle skaber højtryk og lavtryk og sætter luften i bevægelse. Det gælder både lokalt og i det globale vindsystem.

Vindhastighed

Hvis der er stor forskel mellem et højtryk og et lavtryk i nærheden af hinanden, vil der opstå en kraftig vind for at udligne den store forskel. Når forskellen ikke er så stor bliver vinden svagere.

Orkan

En orkan er en kraftig storm, hvor vindhastigheden er højere end 117 km/t.

Vindens hastighed har betydning for temperaturen

Varme fra kroppen omgiver os som et tyndt lag varm luft. I hård vind blæser den varme luft væk, før kroppen kan nå at erstatte den. Så føles det koldere end det egentlig er.

Det globale vindsystem

Solen står højt på himlen tæt på ækvator. På højere breddegrader, som i de tempererede og polære klima zoner, står solen væsentligt lavere. Det betyder, at de tempererede og polære klimazoner modtager mindre sollys og derved ikke varmes op i sammen omfang, som det er tilfældet i troperne.

Cykloner, tyfoner, tornadoer og orkaner

Cykloner, tyfoner, og tornadoer er alle hvirvelstrømme i atmosfæren. Den væsentlige forskel ligger i deres størrelse og den måde de dannes på. De kan alle forårsage voldsomme ødelæggelser.

Vandrende lavtryk – Vinden i det tempererede klimaområde

Ferrel-cellen består af vandrende lavtryk som i gennemsnit sender varme mod nord og kulde mod syd. De vandrende lavtryk bevæger sig normalt fra vest mod øst, men kan også bevæge sig stik nord og stik syd og endda fra øst mod vest – Dog er det sådan, at hvis vi ser på gennemsnittet af alle lavtryksbaner, så få en bane som går fra vest mod øst. Det betyder at det vejr vi får her i landet, kommer fra den nordlige del af Atlanterhavet og bevæger sig ind over de Britiske øer inden det ankommer til os.

Passatvindene - vinden i det tropiske klimaområde

I modsætning til det tempererede klimaområde, men sit omskiftelige vejr, forholder det sig anderledes i det tropiske klima på den nordlige halvkugle. Her er klimaet stabilt under Hadley–cellen, og er kendetegnet ved at vindene de meste af tiden blæser fra nordøstlige retninger, samt at solen ofte skinner.

Vindrose og fremherskende vindretninger

En vindrose viser den klimatiske vindretning og styrke for et bestemt sted. Det betyder, at den viser et gennemsnit af alle de måder vinden kan blæse på - på dette sted. Forskerne kan derfor placere stedet i en klimazone, når man ved, hvordan det blæser i denne zone.