Regnskoven og det globale kuldioxid regnskab | VG3

Projecter »

Regnskoven og det globale kuldioxid regnskab

Det er en dårlig strategi at fælde regnskov, hvis man vil reducere kuldioxidudslip og hindre global opvarmning.
Foto: Oliepalmeplantage. Foto: Michael Køie Poulsen

29 Oliepalmeplantage.JPG

Kuldioxid frigives når regnskoven fældes
Regnskovens rigdom på planter og dyr bevirker at 46% af verdens kulstof er bundet i verdens regnskove. Een ha regnskov indeholder 254 tons kulstof.
Når der fældes regnskov eller afbrændes regnskovsområder, frigives dette kulstof til atmosfæren i form af kulstofdioxid, CO2. Fældning og afbrænding af regnskov bidrager med 25% af den kuldioxid, der undslipper til atmosfæren hvert år.
Kuldioxiden frigives til atmosfæren dels ved selve afbrændingen og dels ved nedbrydningen af det organiske stof. Regnskovens jorde er som bekendt uden humuslag, så der er næsten ingen kulstof-reserve i selve jordbunden.

Regnskov erstattes med plantager.
Megen regnskov bliver fældet for at skabe plads til olieafgrøder især oliepalmen, der nu er verdens mest solgt olieafgrøde. Man kan så sige at noget af den frigivne kuldioxid vender tilbage som organisk stof i selve oliepalmen og i de olieholdige frø, når oliepalmen gror op. En del af denne olie kan anvendes som biobrændstof i biler og industri. Man kalder den slags biobrændsel for CO2- neutral, idet der udskilles lige så meget CO2 ved forbrændingen af olien som oliepalmerne optager ved fotosyntesen. Derved vil man fortælle, at der ikke frigives mere kuldioxid til atmosfæren end der er brugt ved fremstillingen. Således skulle man kunne køre rundt i sin bil med god samvittighed og vide at man ikke bidrager til den øgede CO2 udledning og drivhuseffekt. Men er det nu rigtigt?

Kuldioxidregnskab
Der er foretaget beregninger på værdier, fra indonesisk regnskov, så man kan vurdere om denne fremgangsmåde nu også virkelig er CO2-neutral.
Der er foretaget beregninger på
1) Hvis plantagen anlægges på fældet regnskov
2) Hvis plantagen anlægges på afbrændt skov
3) Hvis plantagen anlægges på tørvemoser

En oliepalmeplantage vil aldrig kunne indeholde så meget kulstof som en regnskov. Anvendelse af dette biobrændstof bevirker naturligvis at der så ikke anvendes fossilt brændstof, der bidrager til drivhusvirkningen.

Der kan opstilles et simpelt regnestykke, der viser kompensationspunktet som er det antal år, der går fra fældningen af regnskoven til anvendelsen af biobrændsel i stedet for fossilt brændstof har kompenseret for den CO2, der blev frigivet til atmosfæren ved skovens fældning. Det kan beregnes på følgende måde:

Man dividerer summen af kulstof tabt ved omdannelsen af skov til plantage med den årlige mængde af fossilt kulstof-brændsel (kul/olie/gas)’s CO2-udskillelse, som ikke blev frigivet, hvis det blev erstattet af biobrændstof. Alt beregnet i ton pr. ha pr. år. kan beregnes med ligningen på billedet.

ligning.jpg
Hvor:

Cf = den naturlige regnskovs C-indhold
Cop = Oliepalmens C-indhold
CO2 fos er mængden af CO2 udslip fra fossilt brændstof her dieselolie
fcal = den omregningsfaktor der korrigerer for den forskel der er på brændværdien for palmeolie og dieselolie.
CO2bio er udslip af andre drivhusgasser
12/44: Man ganger med 12/44 for at omregne CO2 til C, ved at bruge molarmasserne. C er 12g/mol og CO2 er 44g/mol.
Udbytte er palmeolieplantagens udbytte i ton råpalmeolie/ha/år.

Konsekvenser af beregningen
Se på figuren til højre. Først efter 75 år giver bio-energi herfra en CO2-besparelse i forhold til fossile
brændstoffer, se grafen. De første 75 år efter rydningen af skoven og etableringen af palmeolieplantagen vil effekten på klimaet altså være negativ.

bioenergi.jpg

Figuren viser konsekvenserne af beregningen. Der er dog ikke et konstant udbytte af bioafgrøder fra år 0. Olieproduktionen vil naturligt stige med palmerne vækst. En oliepalme har en ”levetid” som produktionspalme på ca. 25 år, hvorefter plantagen må ryddes og nye palmer plantes. Hvis dygtige plantagearbejdere kan fordoble produktionen af palmeolie per hektar, bliver kompensationspunktet halveret. Men der vil stadig gå årtier, førend der er kompenseret for udslippet af drivhusgasser ved rydningen af skoven.

Så lang tid er der ikke dog til rådighed, hvis CO2 udslippet skal mindskes inden for de næste 10- 20 år.

Så må man finde nogle nedslidte græsarealer at oprette plantager på. Her kan produktionen bidrage positivt til klimabalancen efter en halv snes år.
På samme måde kan man opstille kompensationsberegning for afbrænding af regnskoven i stedet for fældning.

Ofte brændes resterne af regnskoven af, inden jorden dyrkes. I så fald vil brug af bio-energi fra plantagen være skadelig for klimaet i endnu flere år. Se øvelse.

Det er endnu værre for klimaet, når plantager etableres ved rydning af regnskov på jordbund af tørv. Omdannelse af tørvemoser til palmeolieplantager bliver endnu mere CO2 forurenende, da tørv er uomdannede plantedele. Når tørvemosen omdannes til plantager vil området blive drænet. Da vil de uomdannede plantedele blive udsat for ilt og nedbrydningen tager fart i det varme klima. CO2 fra nedbrydningen blive frigivet i stort omfang.

I den situation vil bio-energi fra en hektar plantage være skadelig for klimaet i flere hundrede år. Formel for udregning af antal år for kompensation. Se øvelse.

Kan der dyrkes nok olieafgrøder til at dække vores behov?
En anden ikke uvæsentlig problemstilling er også størrelsen af det areal, der skal beplantes med oliepalmer eller olieproducerende planter for at kunne dække vort brændselsforbrug. Nogle forskere har beregnet, at hvis alle engelske biler skulle køre på biobrændstof fremstillet fra rapsfrø, vil det kræve rapsmarker på et areal, der er 4 gang så stort som England.

29 Oliepalmeplantage.JPG
Regnskovens abiotiske faktorer

Regnskovens abiotiske faktorer karakteriseres af de klimatiske forhold og mængden af næringssalte for planterne.

Foto: Michael Køie Poulsen

Regnskovens vegetation.

Den frodige vegetation i underskoven kendetegner regnskoven.

Regnskovens fugle

I regnskoven findes det største antal fuglearter i verden. Der er stor variation mht. udseende og levevis.

Foto: Gulbåndet frugtdue. Michael Køie Poulsen

Fugle, der ikke kan flyve

Hvorfor er der udviklet fugle, der ikke kan flyve og hvorfor risikerer de at uddø?

De andre dyr i regnskoven.

Der er ikke store rovdyr i regnskoven fordi Salomonøerne ligger så isoleret i havet at ingen store rovdyr har nået dem.

Foto: Finn Danielsen
Flagermus, der kun kendes fra Makira, Makira Horseshoebat Hipposideros demissus.

Naturbeskyttelse og bæredygtig udvikling af regnskoven

Hvad er fremtiden for regnskoven og dens beboere?

Regnskoven og det globale kuldioxid regnskab

Det er en dårlig strategi at fælde regnskov, hvis man vil reducere kuldioxidudslip og hindre global opvarmning.
Foto: Oliepalmeplantage. Foto: Michael Køie Poulsen