På Salomonøerne findes der områder med totalt uspoleret regnskov. Regnskoven repræsenterer en af de frodigste vegetationer på jorden og en stor del af områdets plante- og dyrearter er endemiske arter, det vil sige at de kun findes her. Klimaet er varmt og fugtigt hele døgnet og året rundt.
Forskere fra Galathea 3 ekspeditionen besøgte nogle af øerne, særligt øen Makira. Deres primære opgave var at observere fugle og at samle prøver til DNA-bestemmelse med henblik på at forstå fuglearternes slægtskab og evolution.
Samtidig ville forskerne finde ud af om artssammensætningen havde ændret sig fra tidligere undersøgelser. Udover at foretage biologiske studier konstaterede forskerne også at regnskovens eksistens for mennesker, planter og dyr er truet fra flere sider især fra tømmerfirmaer. Derfor medførte besøget også at deltagerne sammen med lokale beboere skrev en ansøgning til Unesco, hvori de beskriver det enestående område på øene Makira og anmoder om at det må blive optaget på Verdensarvlisten, så det kan blive beskyttet og bevaret i en naturpark.
Regnskovens betydning i det globale kuldioxidregnskab berøres også.
Af Gerda Carlsson, Jon Fjeldsaa, Knud Andreas Jönsson, Niels Kaare Krabbe, Jan Bolding Kristensen, Michael Køie Poulsen og Finn Danielsen
Fag: biologi og naturvidenskabelig faggruppe i gymnasium og hf.
Regnskovens abiotiske faktorer karakteriseres af de klimatiske forhold og mængden af næringssalte for planterne.
Foto: Michael Køie Poulsen
I regnskoven findes det største antal fuglearter i verden. Der er stor variation mht. udseende og levevis.
Foto: Gulbåndet frugtdue. Michael Køie Poulsen
Hvorfor er der udviklet fugle, der ikke kan flyve og hvorfor risikerer de at uddø?
Der er ikke store rovdyr i regnskoven fordi Salomonøerne ligger så isoleret i havet at ingen store rovdyr har nået dem.
Foto: Finn Danielsen
Flagermus, der kun kendes fra Makira, Makira Horseshoebat Hipposideros demissus.
Hvad er fremtiden for regnskoven og dens beboere?
Det er en dårlig strategi at fælde regnskov, hvis man vil reducere kuldioxidudslip og hindre global opvarmning.
Foto: Oliepalmeplantage. Foto: Michael Køie Poulsen