Muslinger som indikator | VG3

Projecter »

Muslinger som indikator

Muslinger lever af at filtrere havvandet for små fødepartikler. 

En musling kan nå at filtrere meget havvand, selvom den sidder fast på samme sted næsten hele sit liv.

Hvis der er miljøgifte og andre forurenende stoffer i havvandet filtrerer muslingerne også det fra. Muslingerne optager de filtrerede miljøgifte i deres krop, og samtidig er de dårlige til at nedbryde giftene. Så miljøgiftene ophober sig i muslingerne - giftene bliver op-koncentrerede.

Muslinger kan derfor fungere som en lille målestation, hvor man kan få oplysninger om forureningen, når man måler på indholdet af miljøgifte i muslingerne. Muslingen opfylder alle kravene til en god miljøindikator: Den er stationær, har global udbredelse med beslægtede arter, er let at genkende og muslinger op-koncentrerer giftstoffer.

Projektet indsamlede muslinger langs hele Galathea 3´s rute for at måle og sammenligne koncentrationen af miljøgifte.
Det højeste niveau af miljøfremmede stoffer fandt projektet omkring havne ved kysterne. Men selv langt ude ved koralrev var der miljøfremmede stoffer at spore. I en fangst med 42 rovsnegle fra det menneske-fjerne Antarktis viste alle 21 hunner tegn på forurening.