Aflejringsmiljø, klimaudvikling og sedimenttyper

Fjorde fungerer som en slags sedimenfælder, der ofte indeholder mange m tykke lagserier af mudrede og sandede sedimenter, der er aflejret siden gletsjerisen trak sig tilbage i slutningen af den sidste istid. I Sydgrønland skete dette for godt 10.000 år siden. Grovere erosionsmateriale, såsom groft sand og sten, aflejres hovedsageligt umiddelbart nær gletsjerranden, ud for kraftige smeltevandsløb, eller smelter ud fra bunden af isbjerge længere ude i fjordene eller langs kysten. Dermed kan mængden af groft usorteret materiale ned igennem en sedimentkerne være et udtryk for israndens position, gletsjernes kælvningshastighed, og afsmeltningen af isbjerge. Sorteringen af mere finkornet sand og mudder vil være et udtryk for variabilteten af bundstrømmen i fjorden.

Vandmasserne i bunden af de dybe fjorde uden en lavvandet tærskel består af oceanisk vand med oprindelse i Atlanterhavet syd for Island (tilført med Irmingerstømmen). Større smeltevandstilførsel til fjordene vil bevirke at større mængder oceanisk vand trækkes ind i fjordene og forøger bundstrømshastigheden og tilførsel af næring og ilt til biologisk aktivitet på fjordbunden. Derudover vil kraftige føhnvinde (faldvinde fra indlandsisen) og kraftig vindaktivitet og vejrfrontpassager langs kysten af sydgrønland også kunne presse større mængder af Irmingervand ind i fjordene.