
Klimaet kan opdeles i forskellige bælter rundt om Jorden. De kaldes Klimabælter. Vi har fire forskellige, og de ses på billedet til højre.
Klimabælter. Nogle siger vi har syv forskellige klimabælter. Se hele kloden her. Det er fordi, de skelner mellem de nordlige og sydlige bælter, fx nordlig tempereret bælte og sydlig tempereret bælte. Klik for at forstørre.Nogle siger vi har syv forskellige klimabælter. Det er fordi, de skelner mellem de nordlige og sydlige bælter, fx nordlig tempereret bælte og sydlig tempereret bælte.
Polarklima:
Klimaet i disse egne har strenge vintre og korte, kølige somre.
Gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned er under 10 ° C.
Der er polarklima i Jordens nordligste egne – omkring nordpolen og i de sydligste egne omkring sydpolen.
Tempereret klima:
Danmark ligger i det tempererede klimabælte. Klimaet i disse egne har vinter med frost og sne. Men gennemsnitstemperaturen er på over 10 °C i den varmeste måned. Danmark har samtidig kystklima. Det giver forholdsvis milde vintre og lidt køligere somre. Kystklima er kendetegnet ved at der højst er 18 graders forskel på den koldeste og den varmeste måned. I fastlandsklima er der større forskel på varmeste og koldeste måned.
Subtropisk klima:
Klimaet i disse egne har lange, varme somre og milde vintre, hvor det kun fryser om natten. Gennemsnittet for den koldeste måned på året når i Europa ikke ned under 5 grader.
Forholdene er lidt forskellige i andre dele af verden:
De nord-syd gående bjergkæder: Rocky Mountains og Andelsbjergene i Amerika lader ind i mellem kold luft fra det tempererede klimabælte komme ind i det subtropiske klimabælte. De normale subtropiske planter kan ikke tåle selv korte perioder med frost. Derfor er der subtropisk klima i Amerika, når den koldeste måned er over 10 grader.
I Asien går Himalaya-bjergkæden øst-vest, så den forhindrer at kold luft fra nord kan komme ned i det subtropiske klimabælte. Det betyder at den koldeste måneds gennemstitstemperatur blot behøver at være over 3 grader for at undgå korte perioder med frost.
Tropisk klima:
Klimaet i disse egne ligger tæt ved ækvator. Her er det varmt året rundt. Temperaturen kommer aldrig under frysepunktet. Den koldeste måned er over 15 grader..