Charles Darwin | VG3
Projecter »
Related materials
1. Stor Darwinfinke har meget kraftigt næb, som den bruger til at knuse hårde kerner med.
2. Mellem Darwinfinke har et lidt mindre, men stadig stærkt næb, til at knække lidt mindre, hårde kerner med.
3. Lille Galapagosfinke har et lille tæt næb, der er kraftigt nok til at knække små hårde frø med.
4. Kantorfinke har et langt tyndt næb, der er godt til at stikke ind i sprækker og fange insekter med.
De tre første finker er for nylig blevet omdøbt for at hædre Darwin for sin opdagelse af finkerne. Tidligere hed de jordfinker.
Klik på billedet af finkerne herunder for at se dem alle.
Som ung kom Charles Darwin til Galapagosøerne i 1835, da han sejlede Jorden rundt. Darwin lagde mærke til, at hver ø havde sin art af kæmpeskildpadder. De lokale beboere kunne sige hvilken ø en skildpadde kom fra ved at se på dens skjold. Også andre arter var forskellige, alt efter hvilken ø de kom fra. Det var både finker, drosler og forskellige blomster.
Det var især den fuglefamilie, der hedder finker, der interesserede Darwin. Han fandt 13 arter af finker, der ikke lever noget andet sted i verden. Darwin mente, at der var et nært slægtskab mellem Galapagos 13 finkearter, fordi de havde mange fælles træk, fx havde alle finkernes næb den samme farve. Men samtidig var finkerne så forskellige, at de tilhørte forskellige arter. Hver arts næb havde en særlig form, der passede til en bestemt slags føde.
Klik på billedet af finkerne for at se dem alle.
Darwin udformede herefter en teori. Han mente, at de forskellige arter af dyr og planter vi ser på Jorden er et resultat af en udvikling, der sker over meget lang tid. Når der sker ændringer i miljøet, hvor en planteart eller dyreart lever – fx hvis det bliver varmere – har arten to muligheder:
1. Den kan tilpasse sig.
2. Den kan uddø.
Det er ikke hver enkelt plante eller dyr, der tilpasser sig. Ind imellem sker der små ændringer i både planters og dyrs arveanlæg, som betyder, at det nye afkom er en smule anderledes end forældregenerationen. Nogle gange betyder den lille ændring, at planten eller dyret får bedre chancer for at overleve og formere sig. Afkommet arver de samme egenskaber.
