Baggrund | VG3

Projecter »

4085
Baggrund

Historie, geologi, vejr & klima mv.

GA_11_L.jpg



Galapagosøerne har ikke været beboet som de fleste af de andre øer i Stillehavet. De blev dog besøgt af skibe gennem tiderne med det formål at få forsyninger. Det gik især ud over de store landskildpadder, der egnede sig som levende spisekammer. På denne måde sikrede søfolkene sig frisk kød til måneders forbrug. Kæmpeskildpadderne blev næsten udryddet på grund af denne udnyttelse.

Charles Darwin
Charles Darwin, 1809 – 1882 anses for at være den naturforsker, der har haft størst betydning for biologiens udvikling. I hans hovedværk Arternes Oprindelse fra 1859 fremsættes den teori, der forklarer arternes udvikling ved naturlig selektion. Ved gradvise ændringer tilpasser arterne sig til de ændringer, der sker i det naturlige miljø.

GA_1_S.jpg

Charles Darwin deltog i en jordomsejling med briggen H.M.S. Beagle fra 1831 til 1836. Turen var planlagt til at vare to år og var for den unge Darwin en udfordring, da han led maget af søsyge. Charles Darwin var udvalgt som deltager i ekspeditionen på grund af sine interesser i botanik, zoologi og geologi. Hans observationer og studier på Galapagosøerne dannede grundlag for hans epokegørende teori.

Forskning
Charles Darwin Foundation driver Charles Darwin Research Station, CDRS, hvorfra megen forskning foregår i dag. Forskningsstationen ligger ved Puerto Ayora på øen Santa Cruz. På stationen gennemføres der opdræt af de truede arter af kæmpeskildpadder, som øerne er så berømte for.
http://www.darwinfoundation.org/

GA_50_L.jpg

Befolkningsudvikling
Folketallet for Galapagosøerne opgives officielt til 20.000 hvortil der skal lægges 15.000 der opholder sig illegalt på øerne, dvs uden opholds- og arbejdstilladelse.

Puerto Ayora er den største by på Galapagosøerne. Den har udviklet sig fra at være en lille flække med et par hundrede indbyggere i midten af forrige århundrede til at have ca. 15.000 indbyggere i 2007.

GA_53_L.jpg

Turisme
Den voldsomme stigning i folketallet skal ses i sammenhæng med turismen, der i de seneste 15 år er vokset med 15% pr. år, således at øerne i 2006 modtog flere end 100.000 turister!

Hovedparten af turisterne besøger de forskellige øer med turbåde, der bl.a. har base i Puerto Ayora.

Den kraftige befolkningsvækst udgør en trussel mod Galapagosøernes enestående natur. Det gælder både flora og fauna. Fra den ecuadorianske regering er der kommet politiske initiativer, der skal søge at begrænse den truende udvikling.

UNESCO verdens naturarv
Galapagosøerne blev optaget på UNESCO’s liste over naturområder af enestående, global værdi i 1978.

Den igangværende udvikling med den øgede turisme har medført at UNESCO har erkendt den som en trussel mod Galapagosøerne.
Læs mere her

GA_3_S.jpg

Geologi og terræn
Et områdes terræn og højdeforhold kan præsenteres på flere måder. Traditionelt anvendes kort med højdekurver mens man i dag ofte anvender en digital højdemodel, DEM (eng. Digital Elevation Model).
GA_2_L.jpg

Den digitale højdemodel stammer fra den succesfyldte mission af den amerikanske rumfærge i februar 2000. I løbet af 11 dage lykkedes det at kortlægge 80% af jordens højde over havet. Missionen kaldes ‘Shuttle Radar Topography Mission’ (SRTM).

Læs mere om SRTM på:
Læs mere her

Betragter man den digitale højdemodel, over Galapagosøerne kan man se, at mange af øerne har form som kegler med en rund fordybning. Dette er især tydeligt for de øer, som ligger længst mod vest.

Pladetektonik

GA_4_F.jpg

GA_5_L.jpg

Jorden er opdelt i en række stive stenplader eller litosfæreplader, der bevæger sig i forhold til hinanden. Det forklares af pladetektonik modellen. Læs om pladetektonik i en geografibog eller i projektet:
Jordens tyngde og Jordskælv.
Læs mere her

De to vigtigste typer af grænser mellem de stive litosfæreplader er de konstruktive pladegrænser og de destruktive pladegrænser.

GA_6_L.jpg

GA_7_L.jpg

Hot Spot er betegnelsen for områder, der ligger på et sted, hvor der er en stor upwelling af magma fra jordens kappe. Denne magma kan bryde gennem litosfærepladen og danner derved vulkaner. Da litosfærepladen bevæger sig i en bestemt retning, vil der dannes en række vulkaner med en variation i alder, der afspejler pladens bevægelsesretning.

Vejr og Klima

GA_42_L.JPG

Vejret
Satellitbilleder fra geostationære vejrsatellitter bruges af meteorologerne til at beskrive vejret og som input i de modeller, som de bruger til at lave vejrudsigter.

Læs mere om vejrsatellitbilleder i Satellite Eye for Galathea 3 projekterne:
Hvordan bliver Vejret?
Læs mere her

Find den InterTropiske Konvergenszone.
Læs mere her

Vejret her og nu på Galapagosøerne
Læs mere her

Det seneste satellitbillede for området omkring Galapagosøerne:
Læs mere her

GA_49_L.jpg

Klimaet

GA_33_L.jpg

Det er tydeligt, at Galapagosøerne har en varm og fugtig periode og en tør og lidt køligere periode.

Klimaet på Galapagosøerne er bestemt af beliggenheden ved ækvator og de havstrømme, der findes i området.

Havstrømme

GA_9_L.jpg

Det ses at Galapagosøerne er under indflydelse af den relativ kolde Peruvianske strøm.
Charles Darwin redegjorde i sin bog ”The Voyage of the Beagle” for dette forhold. Selvom Galapagosøerne ligger ved ækvator har de langtfra et så varmt klima som man skulle tro. Han pegede som forklaring på den kolde havstrøm, der kommer fra syd.

Havtemperaturen, SST (Sea Surface Temperature) måles i dag fra satellit.

Illustration af SST ved Sydamerika.

GA_54_L.jpg

Se seneste satellitoptagelser af SST. Bemærk at man kan vælge billeder fra arkivet, der omfatter fra juni 2002 til i dag.
Læs mere her

Læs mere om havtemperatur i Satellite Eye for Galathea 3 projektet:
Havtemperatur.
Læs mere her

El Nino
Gennem daglige målinger af havtemperaturen fra satellit kan man overvåge de ændringer, der hele tiden forekommer i havstrømmenes mønster. Dette gælder også for Stillehavet og for Galapagosøerne, hvor tilbagevendende ændringer i havstrømmenes mønster forekommer med års mellemrum – de såkaldte El Nino begivenheder. Under en El Nino dominerer varmt i stedet for den kolde Peruvianske strøm.

Læs mere om El Nino her.
Læs mere her

Vegetation
Galapagosøerne har et karakteristisk mønster af plantevækst. Man kan groft opdele en typisk ø i fire plantezoner.

GA_8_L.jpg

De fire plantezoner:
Kystzonen (Littoral zone)
Den tørre zone (Dry zone)
Overgangszonen (Transition zone)
Den fugtige zone (Humid zone)

Scalesia zonen
Miconia zonen
Bregne zonen (Pampa or Fern-sedge Zone)
GA_21_L.jpg

Den fremherskende vindretning fra sydøst bevirker at der er stor forskel på zoneringen langs et profil fra syd til nord. Endvidere er der tale om et lodret klima, der er bestemt af de lidt køligere forhold i de højst beliggende dele af øerne.
Læs mere her
GA_20_L.jpg

GA_51_L.jpg

Galapagosøerne har xxx endemiske planter. Dvs planter der kun findes her. Det drejer sig om planter der har udviklet sig på Galapagosøerne med tilpasning til de særlige naturforhold.
GA_22_L.jpg

Landbrugsarealer
Indtil begyndelsen af 1900-tallet var øerne ikke opdyrkede. Indvandrere fra bl.a. Skandinavien bosatte sig i begyndelsen af 1900-tallet på øerne Santa Cruz og Floriana og prøvede at skabe sig en tilværelse som bønder ved at opdyrke den jomfruelige jord. Frem til etableringen af nationalparken i 1978 var der stort set ingen kontrol med opdyrkningen. Resultatet af dette er de store opdyrkede arealer på Santa Cruz i dag.

GA_12_L.jpg

GA_13_L.jpg

Udsnit af Ikonos satellitbillede (Courtesy of Geoeye, distributed by European Space Imaging and GRAS), der bl.a. viser området ved Half Moon Crater nord for landsbyen Bellavista på øen Santa Cruz. Det lyse område i midten af billedet er ryddet for Kinabarktræ af Charles Darwin Research Station. I den sydligste del af billedet kan grænsen mellem nationalparken og det opdyrkede areal tydeligt ses. Klik for at se et større billede.
GA_52_L.jpg

Store arealer er udlagt med græs til kvæg. Endvidere er der tale om arealer med kaffe, avocado, grøntsager, frugttræer og banan.
GA_18_L.jpg

GA_19_L.jpg

Invasive arter

GA_14_L.jpg

På baggrund af menneskets påvirkning gennem landbrug og gennem tilfældig indførelse af frø er den endemiske plantevækst truet af indførte, invasive arter. Mange af de invasive arter breder sig uhæmmet i den naturlige plantevækst og er en stor trussel for den oprindelige natur. Vi kender det også fra Danmark, hvor vi f.eks. har bjørnekloen, der bekæmpes med mange midler og metoder.
GA_15_L.jpg

Det er en af Charles Darwin Research Stations opgaver at overvåge og at bekæmpe disse invasive arter. De tre vigtigste planter er elefantgræs, brombær og kinabarktræ.
GA_16_L.jpg

Elefantgræs er indført som grøntfoder til kvæg. Store arealer er tilsået med denne store græsart, som også kendes fra danske haver. Den breder sig gennem jordskud ud fra de dyrkede marker.

Der er indført fem arter af brombær på Galapagosøerne. Den danner som i Danmark store sammensatte bevoksninger, der er svære at bekæmpe. Også brombær breder sig på den oprindelige plantevæksts bekostning. Derfor har Charles darwin Research Station programmer bl.a. på øen Pinta med udryddelse af brombær.

GA_17_L.jpg

Læs nærmere her om brombær på Galapagosøerne.
Læs mere her
Kinabarktræet, Cinchona pubescens, er en af de mest truende invasive arter på øen Santa Cruz. Den kommer fra tropisk Sydamerika, hvorfra bønder på øen plantede den enten for at bruge den som malariamiddel eller som skyggetræ. Den dækker nu store områder på Santa Cruz, hvor den danner bevoksninger på til 8 meters højde. Den oprindelige buskede bevoksning domineret af den endemiske art Miconia robinsonia er på denne måde erstattet.

Charles Darwin Research Station har et stort program for udryddelsen af kinabarktræet på Santa Cruz. Det er en besværlig proces, der indebærer at hvert enkelt træ inden for et område identificeres for at kunne blive påført plantegift.

Læs nærmere her om Kinabarktræet på Galapagosøerne.
Læs mere her

Satellitbilleder
SPOT er en fransk jordobservationssatellit. Billederne har i denne udgave en opløsning på 20m x 20m pr. pixel. SPOT optager billeder af jordens overflade i forskellige dele af det elektromagnetiske spektrum.





Kanal Spektrale kanaler Elektomagnetisk spektrum
1 0,78 – 0,89 µm nærinfrarød
2 0,61 – 0,68 µm rød
3 0,50 – 0,59 µm grøn
4 1,58 – 1,75 µm melleminfrarød

GA_55_L.jpg

Ved at kombinere disse kanaler kan man fremstille forskellige farvebilleder. Især er den nærinfrarøde kanal 1 interessant da grønne planter reflekterer kraftigt lys i denne del af spektret, da de ikke kan benytte det i deres fotosyntese.

SPOT billederne er stillet til rådighed for Satellite Eye for Galathea 3 gennem aftale mellem ESA og Spot Image.

Ikonos er en kommerciel amerikansk jordobservationssatellit, der leverer billeder i meget høj opløsning. For multikanalbillederne er opløsningen 4m x 4m pr. pixel og for de pankromatiske (sort/hvide) billeder er opløsningen helt nede på 60cm x 60cm pr. pixel. Ikonos optager billeder af jorden i forskellige dele af det elektromagnetiske spektrum.

Kanal Spektrale kanaler Elektomagnetisk spektrum
1 0,45 – 0,52 µm blå
2 0,51 – 0,60 µm grøn
3 0,63 – 0,70 µm rød
4 0,76 – 0,85 µm nærinfrarød

GA_56_L.jpg

GIS lag
GIS er en forkortelse af Geographic Information System, som på dansk kan oversættes til geografisk informationssystem. Det omfatter kort og data knyttet til en bestemt geografisk lokalitet, som kan visualiseres og analyseres af passende GIS software. Et GIS egner sig godt til at sammenligne og sammenholde data fra forskellige kilder. En simpel analogi er flere kort på transparent medie, der så kan lægges oven på hinanden for at sammenligne f.eks. et højdekort med et kort over vandløb.

I billedbehandlingsprogrammet LEOWorks fra ESA/Eduspace er det muligt at analysere satellitbilleder samt at indlæse GIS temaer. Det kræver at GIS temaet findes i det udbredte GIS format .shp samt at de er geokodet på samme måde som satellitbilledet. Dette gælder for de data, der foreligger her.

GIS lagene omfatter:

  • Kystlinie (gal_coastline)
  • Højdekurver (gal_contours_srtm)
  • Landbrugsarealer (Agricola_Scruz_polygo)
  • Bymæssig bebyggelse, Santa Rosa (recinto_srosa_polygo)
  • Bymæssig bebyggelse, Bellavista (bellavista_polygo)
  • Bymæssig bebyggelse, Puerto Ayora (urb_scruz_polygo)
  • Nationalparkens grænse, (NationalPark)

Kilde for GIS-lagene er Charles Darwin Research Station.

LEOWorks
Da satellitbilleder er baseret på numeriske data, kan de visualiseres og analyseres på computer ved at anvende passende software.
Vi vil bruge LEOWorks, der er udviklet til undervisningsbrug på ESA/EDUSPACE. Herfra kan du downloade LEOWorks.

Link til EDUSPACE:
Læs mere her

Husk at registrere din skole og en klasse, for at kunne downloade programmet. EDUSPACE er gratis.
På EDUSPACE du se en on-line vejledning eller downloade hele vejledningen i et udskriftvenligt format.

Baggrund

Historie, geologi, vejr & klima mv.