Tranquebar som dansk koloni | VG3

Projecter »

Tranquebar som dansk koloni

Kulturlandskabet i Tranquebar var ved starten af kolonitiden totalt afskovet.

02hoest_af_en_rismark_i_tranquebar.jpg

Tranquebar var en dansk koloni fra 1620 til 1845. Tranquebar var en handelskoloni, hvor de eftertragtede varer var sukker, farven indigo og krydderier. Der blev udstationeret mange europæere gennem tiden for at sikre handelen, flest i 1700-tallet. Det var i samme periode at også missionærerne nåede til Tranquebar og startede en kristen mission. Den danske Halle-mission startede i Tranquebar i begyndelsen af 1700-tallet.

02dansborg.jpg

Handelen var mest aktiv i 1700-tallet og blev formindsket i årene derefter. Den første Galathea-ekspedition med korvetten Galathea under ledelse af kaptajn Steen Andersen Bille nåede til Tranquebar i 1845. I den anledning blev det danske flag på Fort Dansborg strøget som symbol på at 200 års dansk kolonitid var slut. Det var englænderne, som netop havde købt Tranquebar af Danmark. Tranquebar var derefter en engelsk koloni (indtil 1948).
02dansborg_2.jpg

I begyndelsen af den danske kolonitid tilhørte Tranquebar forskellige danske handelsfirmaer senest Det Ostindisk Kompagni, som dog i 1777 overdrog området til den danske konge. Englænderne lå i krig derude og besatte området både i 1801-1802 og i 1808-1815. I 1845 blev Tranquebar solgt til the British East India Company efter at Danmark havde lidt nederlag i krigene mod englænderne.
02hindu_pigerne_i_dag.jpg

Regionens befolkning i kolonitiden var som følger. I 1702 var der 7.557 indbyggere heraf 200 europæere. I 1810 var der 19.679 indbyggere heraf 487 europæere og 370 af blandet blod. Fordelt på religion var der i 1810 16.775 hinduer, 1.446 muslimer og 601 kristne. Øvrige historiske træk kan læses i projektet om Fiskerne i Tranquebar http://virtuelgalathea3.dk/node/347 . Tranquebar er i dag en mindre fiskerby på ca. 60.000 mennesker i det sydlige Indien i delstaten Tamil Nadu.

Kulturlandskabet i Tranquebar var ved starten af kolonitiden totalt afskovet. I floddeltaet blev der dyrket ris, hvilket havde stået på i århundreder før da. Desuden blev forskellige grøntsager og bomuld dyrket. Tranquebar ligger i monsun området med tropisk klima, så den naturlige vegetation er regnskov og mangrove (nær kysten).

02hoest_af_en_rismark_2.jpg
02hoest_af_en_rismark_i_tranquebar.jpg
gardenarea_from_the_17th_century__left_border_of_the_pond_staircases.jpg
21.jpg

.