Meteosat systemet | VG3

Projecter »

Meteosat systemet

De geostationære satellitter er placeret i en bane over Ækvator i en afstand af 35800 kilometer fra Jorden.

WEATHER_8_L.jpg

Den tid det tager for en satellit at foretage et omløb omkring Jorden afhænger af højden af satellitten. De geostationære satellitter er placeret i en bane over Ækvator i en afstand af 35800 kilometer fra Jorden. Omløbstiden i denne afstand fra Jorden er 1 dag så satellitten står hele tiden over det samme punkt på Ækvator. Da satellitten således kun ser den samme side af Jorden, er det nødvendigt med flere satellitter for at dække hele Jorden.

Fire kanaler på METEOSAT-9

Her er en kort gennemgang af de fire kanaler på METEOSAT-9 som vi bruger i dette projekt. Et meteorologisk produkt er typisk udledt fra en eller flere kanaler. Alle kanaler er i princippet operationelle døgnet rundt, bortset fra de kanaler som har brug for sollys til at observere.

Kanalen ved 0.6 μm (VIS) er vigtig for at detektere og følge skyer, for genkendelse og overvågning af landområder samt for aerosol detektion. Den kan også bruges sammen med andre kanaler til at få information om vegetationen, hvilket er en vigtig element i klimaforandrings spørgsmål. Kanalen skal bruge sollys til at observere og er derfor kun tilgængelig når der er dagslys.

WEATHER_1_L.jpg

Den infrarøde kanal (IR) er placeret ved en bølgelængde på 3.9 μm. Den bruges primært til at detektere lave skyer og tåge om natten men anvendes også til måling af land og hav temperaturer samt til at detektere skovbrande.

WEATHER_2_L.jpg

Vandampskanalen (WV 6.2) ved 6.2 μm måler vanddamp i den øvre troposfære. Målingerne bruges til at spore bevægelsen af vanddamp og fugtighed, og kan derigennem bruges til at sige noget om vindforholdene selv under skyfri betingelser. Kanalen bruges også til landgenkendelse samt til højdebestemmelse af semi-transparente skyer. Endelig bruges WV kanalen også til identifikation af lokal atmosfærisk instabilitet der kan lede til konvektion og alvorlige storme.

WEATHER_3_L.jpg

Kanalen IR 10.8 er en infrarød kanal, der er centreret omkring en bølgelængde på 10.8 μm. Den er kendt som en ”vindues” kanal, da atmosfæren kun absorberer en lille del af signalet ved denne bølgelængde. Derved kan man relativt nemt studere temperaturen af skytoppe samt af jordoverfladen. I billederne ses varme områder som sorte mens kolde områder fremstår hvide. Denne kanal bruges også til landgenkendelse, land- og havtemperatur, atmosfærisk instabilitet samt skydetektion og skyhøjde.

WEATHER_4_L.jpg

Andre geostationære vejrsatellitter
For at se andre områder af Jorden, er det nødvendig at benytte flere observationer fra flere geostationære satellitter.
Man kan f.eks. benytte de amerikanske GOES satellitter, hvor GOES-WEST på 135 grader W dækker den amerikanske vestkyst mens GOES-East på 75 grader W dækker den amerikanske østkyst, inklusiv den nordøstlige del af Atlanterhavet og den sydlige del af Grønland.

Andre sattelitbilleder
Højopløselige satellitbilleder af Grønland, der viser skydækket kan findes på DMI’s hjemmeside under satellitter.